Mødedato: 28.10.2013, kl. 17:30
Mødested: Lundtoftegade 87

Medlemsforslag: Trafiksituationen i Guldbergsgade

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning vedr. de indkomende løsningsforslag vedr. af trafiksituationen i Guldbergsgade og de omkringliggende gader.

Problemstilling

Mette Jokumsen vil gerne have at Nørrebro Lokaludvalg opfordrer Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal til at åbne busslusen på Nørrebrogade v. Fælledvej for varetransport og lastbiler i et begrænset tidsrum dagligt, f.eks. kl. 9-15 (uden for busmyldretid) - for at aflaste de små sidegader, bl.a. Møllegade syd, Baggesensgade og skolevej i Guldbergsgadekvarteret som siden Nørrebrogade 1. etape har oplevet over 50 % øget trafik samt stort øget antal af navnlig varetransport og lastbiler.

Kim Christensen, formand for Nørrebro Lokaludvalg, foreslår følgende p
å baggrund af diskussionerne om trafikforholdene i Guldbergsgade efter etableringen af busslusen på Nørrebrogade mellem Fælledvej og Stengade: Guldbergsgade lukkes for biler, lastbiler m.m. mellem Møllegade og Peter Fabers Gade. Ensretningen af de 2 gader vendes (fra Guldbergsgade til Nørrebrogade ad Møllegade/fra Nørrebrogade til Guldbergsgade ad Peter Fabers Gade). Endvidere lukkes Møllegade mellem Guldbergsgade og Poppelgade. Parkeringsforholdene i omhandlede gader skal som konsekvens heraf ændres så der ikke kommer færre pladser. Forslaget fremsendes, hvis vedtaget til KK

Løsning

Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning vedr. de indkomende løsningsforslag vedr. af trafiksituationen i Guldbergsgade og de omkringliggende gader.

Videre proces

Mette Jokumsen og sekretariatet forestår den videre proces.

Beslutning

Lokaludvalget skriver en henvendelse til Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal for at få Guldbergsgade lukket for biler, lastbiler m. m. mellem møllegade og Peter Fabers Gade. Ensretningen af de 2 gader vendes (fra Guldbergsgade til Nørrebrogade ad Møllegade/fra Nørrebrogade til Guldbergsgade ad Peter Fabers Gade). Endvidere lukkes Møllegade mellem Guldbergsgade og Poppelgade. Parkeringsforholdene i de omhandlede gader skal som konsekvens heraf ændres, så der ikke kommer færre pladser.
Til top