Intern høring: Kommuneplan 2015

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar om intern høring vedr. Kommuneplan 2015 udarbejdet af Trafik-, Miljø-, og Byrumsarbejdsgruppen.

Problemstilling

Kommuneplanen sætter rammerne for den fysiske udvikling i København. Kommuneplanens mål er at København skal bevare sin førende position som en by, mennesker ønsker at bo i og hvor borgerne har en høj livskvalitet. Befolkningsvæksten og flere arbejdspladser skal udgøre grundlaget for Københavns succes som storby. Rettidige kommunale og private investeringer i infrastruktur, skoler og institutioner, kultur og fritidsmuligheder m.v. er centrale, når byen vokser.Disse fem punkter er de overordnede temaer i Kommuneplanen: Grøn boligby, sammenhængende by, kvalitet i bylivet, sammen om vækst og arbejdspladser og greater copenhagen.

Udkast til høringssvar:

Generelt

Demokrati og gennemsigtighed

I forbindelse med kommuneplanstrategi er borgerinddragelsen blevet diskuteret. Blivhoert.kk.dk er et godt initiativ fra kommunen, hvor borgerne kan se hvad andre aktører svarer på høringer - men man kigger som borger forgæves efter svar fra kommunen. Som det er i dag findes behandlingen af høringssvarene kun i referater under de enkelte udvalg og kan være meget svære at finde.

Det kan give et indtryk af, at det er en énvejsdialog, fordi kommunen aldrig svarer på det man har indsendt på det sted man har indsendt det. Derfor bør kommunen af hensyn til gennemsigtighedsprincippet i fremtiden offentliggøre høringsnotaterne og BR/udvalgsbeslutninger til de enkelte høringer på blivhoert.kk.dk - evt. blot som et link til referaterne.

Lokalplanerne er et vigtigt redskab til at styre udviklingen. Desværre udarbejdes der mange lokalplaner, som ikke umiddelbart følges op af bygherre.  Mange arealer med lokalplan ligger i mange år uden at der sker noget, for så pludselig at blive aktiveret. I mellemtiden kan udviklingen i det omliggende kvarter / bydel være løbet fra lokalplanens intentioner. Nørrebro Lokaludvalg foreslår derfor at der skal indskrives en udløbsdato på 10 år i lokalplanerne.

Udviklingen af Nørrebro sker hurtigt i disse år. Vi kan forvente at der kommer endnu mere byliv i vores bydel. Nørrebro Lokaludvalg ønsker at der kan arbejdes med ”Stillezoner”, hvor man med redskaber som værtshusbevillinger etc. kan begrænse natteliv. Lokaludvalget har ikke et konkret forslag til stillezoner, men ønsker at kunne arbejde med dem i planperioden. 

Kommentarer til de enkelte sider

 p. 5: i den elektroniske kommuneplan (http://kommuneplan.testkkms.kk.dk/artikel/till%C3%A6g-til-kommuneplan-2015) er der ikke adgang til siden Tillæg, som antagelig rummer en del af de interessante detaljer i udmøntningen af kommuneplanen. Det betyder at en af vores kommentarer til konkrete udformninger af kommuneplanen ikke kan gives nu.

p. 7 visionen:

I Nørrebro Lokaludvalg mener vi ikke at det skal være et mål i selv, at vi bliver 100.000 flere københavnere i 2025. Vi mener i stedet at dette er en udfordring, der skal løses uden at man går på kompromis med det overordnede mål, at København skal blive en bedre by at bo i for alle københavnere. Det at vi bliver flere i København medfører et pres bl.a. på bydelenes grønne områder.

Nørrebro Lokaludvalg er af den klare opfattelse, at Nørrebro må betragtes som værende fuldt udbygget, og at der ikke er plads til flere boliger i bydelen. Det er derfor ikke relevant at tænke i øget byfortætning i de stationsnære områder på Nørrebro.

p. 12: grøn boligby:

I Nørrebro Lokaludvalg mener vi ikke at det skal være et mål i selv, at vi bliver 100.000 flere københavnere i 2025. Vi mener i stedet at dette er en udfordring, der skal løses uden at man går på kompromis med det overordnede mål, at København skal blive en bedre by at bo i for alle københavnere. Det at vi bliver flere i København medfører et pres bl.a. på bydelenes grønne områder.

Her på Nørrebro er der pt. et igangværende byggeprojekt på Assistens Kirkegård, hvor metrostationen på hjørnet ved Runddelen kommer til at reducere det grønne åndehul, som kirkegården er. Nørrebro Lokaludvalg er af den klare opfattelse, at Nørrebro må betragtes som værende fuldt udbygget, og at der ikke er plads til flere boliger i bydelen. Det er derfor ikke relevant at tænke i øget byfortætning i de stationsnære områder på Nørrebro, som der er aktuelt er planer om ved Nuuks Plads og Borgmestervangen. Der er derimod brug for at tænke i bæredygtige byrum omkring metrostationerne, der kan fungere som gode opholdsrum, og hvor der både indtænkes LAR- og grønne løsninger.

Nørrebro Lokaludvalg mener i øvrigt, at en fornuftigt diameter for det, der kaldes ”stationsnære områder” – og dermed muligheden for at bygge højt (over 1500 etagemeter) – skal være 300 m og ikke de 600 m, som der bliver opereret med i Kommuneplanstrategien.

p. 13: næves der at der er 30 konkrete rammeændringer; - hvilke? Berører nogle af dem Nørrebro?

p. 14: første spalte; fortætning giver mulighed for at holde andre dele af byen mere åben og grøn: dette skal åbnebart ske på bekostning af Nørrebros befolkning. Vi har det laveste antal grønne m2 - men fra en byplanlægning gennem de sidste 30 år, hvor der er ryddet op i slum og baggårde for at skabe åbne gårde etc. skal der nu igen skabes byfortætning i bydelen.

I Nørrebro Lokaludvalg mener vi, at det vigtigste mål for Kommuneplanstrategien må være at København bliver en bedre by at bo i for alle københavnere. Derfor mener vi ikke, at det bør være et mål at i sig selv at have en 5 % vækst i København, da dette mål kan stå i vejen for nogle af de andre mål man har, bl.a. målet om, at København skal være CO2 -neutral i 2025. Man kan dog diskutere om målet om 5 % vækst i stedet kan være et middel til at nå nogle af de mål, man har med Kommuneplanen, det er bare vigtigt, at det ikke bliver et mål i sig selv.

p. 16: 2. afsnit; det er for uambitiøst at min. 1/3 af trafikken er cykler - Nørrebro har byens laveste bilejerskab, procenten skal langt højere. Nørrebro er ikke dækket ind af højklasse kollektiv trafik. Det gælder Indre Nørrebro og f.eks. de meget store arbejdspladser Panum og Rigshospitalet, som ikke er dækket ind.

p. 18: citat;  ”vi stiller krav om gode og grønne friarealer til nybyggeri, anlæg af attraktive opholdsmuligheder for byliv og begrønning af gader og p”;

Kommentar: med planerne om byfortætning på Nørrebro er dette i direkte modsætning til de pæne ord i planen

’Grøn by’, miljø og bæredygtighed nævnes mange gange i høringsudkastet. Man kunne med fordel tilføje biodiversitet som selvstændig målsætning eller nævne det som en prioritet i hovedteksten, da det efter vores opfattelse indgår i en normal opfattelse af ’grøn by’, i miljø og i (biologisk) bæredygtighed. Hvis det derimod ikke nævnes kan man få den opfattelse, at det ikke er en prioriteret (Biodiversitet er nævnt 0 gange mens f.eks. vækst er nævnt 113 gange).

 p. 19: Nye parker; Nørrebro Lokaludvalg ønsker at sikre at DGB udlægges om grønt område og at der ikke bygges på ”Nordpolen”

p. 24: 2. spalte: Nørrebro Lokaludvalg mener det er helt centralt at der sker en helhedsorienteret udvikling af N.st.området, derfor har vi også bakket op om den plan der er udviklet for området her i foråret. Desværre er Borgmestervangen ikke blevet inddraget i diskussionerne. NLU mener der skal en nytænkning af Føtexbyggeriet samt resten af Borgmestervangen og området N for banen til for at få den optimale løsning.

p. 27: 2. afsnit; Nørrebro Lokaludvalg mener det er helt centralt at der findes en langtidsholdbar løsning på Nordvest-passagen under banen.

p. 38: Nørrebro Lokaludvalg er enige i at den kommunale service skal udbygges - på Nørrebro er der et underskud af dette, vi har derfor ikke brug for flere boliger men en udbygning af servicen til de eksisterende borgere.

P. 40: København geares til fremtidens klimaudfordringer;

I baggrundsmaterialet under ’retningslinjer-klimatilpasning’ findes et kort, der hedder skybrudsplan. Vi finder kortet problematisk af flere grunde:

1. På kortet er opkørslen på Åbuen cykelbro udlagt som skybrudsmagasin. Vi tror det er en decideret fejl, som skyldes mangel på lokalkendskab og/eller forældet kortmateriale.

2. Den skitserede løsning med forsinkelse i Assistens Kirkegård er problematisk i forhold til den verserende fredningssag. I planen kommer vandet løbende ad Jagtvej over Runddelen i sydlig retning og det skal så dreje 90 grader gennem muren og ind i Kirkegården. Vi er kritiske over for (1) om det kan lade sig gøre uden større brud i muren (som allerede er fredet) og (2) i selve brugen af kirkegården til forsinkelsesterræn.

3. Overordnet bør man ikke indtegne eller udforme konkrete løsninger langs Åboulevard-Ågade-Bispeengbuen, da Frederiksberg og København er ved at undersøge en nedgravning i tunnel af trafikken og en omkalfatring af overfladearealet, som vil gøre det muligt – ifølge kommunens egne undersøgelser – at indfri servicemålet for skybrud langt billigere end det skitserede.

Hvis man indtegner og udfører konkrete arbejder i området foregriber man en politisk beslutning om at åbne Ladegårds Å og nedgrave trafikken og man risikerer at skulle lave det hele om igen.

p. 45: 1. spalte; byens kirkegårde: Assistens er et vigtigt grønt område i bydelen og et åndehul. Nørrebro Lokaludvalg ønsker at sikre Assistens gennem en fredning.

p. 45 2. spalte; Nørrebro mangler grønne arealer, vi har byens færreste grønne arealer. Det er derfor vigtigt at de få grønne arealer vi har på Nørrebro bevares. Vi skal også pege på De Gamles By, som et grønt område og ønsker at få det udpeget som sådan og beskyttet.

p. 47: spalte 1 øverst: byfortætningerne ved metrostationerne modarbejder ønskerne om ”gode offentlige rum til både afslapning, leg og sport”.

p. 47 2. spalte; citat: ”Gode fysiske rammer i alle bydele kan bidrage til at mindske den sociale ulighed i sundhed”; Nørrebro Lokaludvalg ser frem til at få forbedret bydelen - vi har den laveste middellevetid i byen - det hænger bl.a. sammen med luftforureningen og de støjplagede boliger.

Nørrebro Lokaludvalg er enig i at de enkelte kvarterer i bydelen skal knyttes bedre sammen, så der ikke er områder i bydelen, der ikke hænger sammen med resten af byen. På Nørrebro har vi store sociale udfordringer, og mange udsatte byområder, som skal knyttes bedre til

bydelen – både fysisk og socialt. Vi ser frem til at vores skole-, kultur- og fritidstilbud, samt beskæftigelsesmuligheder og sundhedsfremmende tilbud forbedres på Nørrebro. Borgerne på Nørrebro har en kortere levealder and andre steder i byen, og Nørrebro har heller ikke de samme sportsanlæg og rekreative anlæg, som man finder andre steder i byen. Med øgede boligpriser er det vigtigt at sikre at der fremover stadig er en vis del almene ungdoms-, ældre- og familieboliger til en rimelig pris, således at der sikres en blanding af lav, mellem- og højindkomstfamilier, og at disse boliger er fordelt rundt i bydelen, så man får en blandet by og boligmasse som vi har visioner om i Nørrebro Lokaludvalg.

p. 48: spalte 2; her nævnes helhedsplanen for Nørrebro stationsområdet: Nørrebro Lokaludvalg mener det er vigtigt at finde financieringen af dette

p. 51; ren luft og mindre vejstøj; Nørrebro Lokaludvalg ser frem til at der kommer skub i planerne for udskiftning af asfalten til den støjsvage variant. Nørrebro Lokaludvalg vil også anbefale at der arbejdes med at udbygge miljøzonerne og skærpe kravene til disse.

p. 54; 2. spalte; omdannelse af erhvervsarealer; Nørrebro Lokaludvalg ønsker at fastholde og udbygge antallet af arbejdspladser på Nørrebro. Vi er derfor meget urolige over at de gamle erhvervsarealer i stigende omfang omdannes til boligområder på Nørrebro. Nørrebro Lokaludvalg ønsker ikke erhvervsarealerne omdannet til boliger.

 p. 55; do.

 p. 55: tabellen med erhvervsrummelighed; her er Nørrebro ikke nævnt særskilt; er Nørrebro en del af de 20.000 m2 der er nævnt under Andre områder?

p. 57; som det fremgår af kortet er Indre Nørrebro ikke dækket ind af højklasse kollektiv trafik.

p. 58; spalte 1 og 2; det fremgår af erhvervsanalyser at Nørrebro har et antal kreative erhverv, det ønsker vi at fastholde og udbygge.

Vi vil gerne bevare lokale håndværkerfirmaer og serviceerhverv og skabe rammer for nye iværksættere og socialøkonomiske

virksomheder på Nørrebro. Et af redskaberne er etablering af håndværker- og iværksætterhuse, hvor der er billig husleje og hvor de administrative udgifter kan deles. Et andet er udpegning af områder, som kreative zoner. Københavns Kommune har defineret disse ved ”at bevare eksisterende erhvervsområders blandede karakter og tilbyde attraktive lokaliseringsmuligheder til mindre kreative erhverv og

håndværksvirksomheder, der ønsker billige og fleksible lejemål.” I Nørrebro Lokaludvalg har vi peget på flere områder, som vi ønsker udpeget som kreative zoner. Butikserhvervet skifter karakter, flere og flere handler på internet. Vi ønsker at styrke vores strøggader og udvikle dem, så der stadig er et handelsliv. Det fordrer at kommunen også er med til at understøtte dette.

Kommunen ønsker at tilbyde gode lokaliseringsmuligheder for iværksættere og kreative erhverv. Det er derfor ærgerligt at kommunen ikke har hørt på lokaludvalgets forslag til udpegning af kreative zoner på Nørrebro - vi gentager ønskerne her:

Nørrebro Lokaludvalg vil derfor pege på følgende tre Nørrebroarealer, som bør udpeges til kreative zoner:

1) Arealet langs Ragnhildsgade (den gamle KTK-grund). Haraldsgade-kvarteret mangler kulturelle tilbud men ikke flere boliger.

2) DSB-arealet ved Vingelodden / Rovsingsgade.

3) Holger Petersen grunden (arealet mellem Tagensvej, Hamletsgade, Nannasgade og bagsiden af Baldersgade NV).

Her er der i dag en række mindre virksomheder af den kreative slags samt distriktspsykiatrien, men der eksisterer en ældre lokalplan der tillader boligbyggeri. Denne lokalplan bør ophæves og området udlægges til kreativ zone.

p. 60; Nørrebro Lokaludvalg er ikke enig i at det er de store arbejdspladser, som skaber jobs. På Nørrebro mener vi at en styrkelse af detailhandelen vil skabe langt flere jobs og mere byliv.

p. 66;

I Nørrebro Lokaludvalg mener vi, at det vigtigste mål for Kommuneplanstrategien må være at København bliver en bedre by at bo i for alle københavnere. Derfor mener vi ikke, at det bør være et mål at i sig selv at have en 5 % vækst i København, da dette mål kan stå i vejen for nogle af de andre mål man har, bl.a. målet om, at København skal være CO2 -neutral i 2025. Man kan dog diskutere om målet om 5 % vækst i stedet kan være et middel til at nå nogle af de mål, man har med Kommuneplanstrategien, det er bare vigtigt, at det ikke bliver et mål i sig selv.

pp. 84 og 85:

Tendentiøs sammenligning af Østerbro og Indre Nørrebro,

Arbejdet for grønne arealer gennem mange år - nu skal de åbenbart sløjfes igen gennem byfortætning. Byfortætning giver også øget trafikpres.

p. 87: kortet over Copenhagen science city (Nørre Campus): på Nordpolen i De Gamles By er der udlagt to byggefelter, de skal slettes. Vi ønsker ikke vores grønne arealer bebygget.

Løsning

Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar om intern høring vedr. Kommuneplan 2015 udarbejdet af Trafik-, Miljø-, og Byrumsarbejdsgruppen.

Økonomi

Videre proces