Høring: Konkretisering af skybrudsplan for Vesterbro/ Ladegårds Å

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar udarbejdet af Bæredygtig Bylivsarbejdsgruppen vedrørende høring om Konkretisering af skybrudsplan for Vesterbro/Ladegårds Å.

Skybrudsoplandet Ladegårds Å udgøres af den nordlige og østlige del af Frederiksberg samt de sydlige dele af Bispebjerg og Nørrebro, der ligger ned til Åboulevarden. Skybrudsoplandet Vesterbro består af hele Vesterbro og den sydøstlige del af Frederiksberg. Til de to skybrudsoplande hører desuden striben øst for De Indre Søer mellem henholdsvis Nørre/Vester Søgade og Nørre/Vester Farimagsgade.
De to oplande var blandt de hårdest ramte under skybruddet 2. juli 2011 og der er flere steder i oplandene konstateret oversvømmelser også ved andre skybrudshændelser i de seneste år, fx august 2010. Da oplandene samtidig hører til de tættest bebyggede og beboede områder i København medfører det en stor årlig risiko i forhold til oversvømmelser som følge af skybrud, som beskrevet indledningsvis. Oplandene er derfor givet højeste prioritet i skybrudsplanerne.

Der er særligt behov for at etablere skybrudssikring af større områder, der ligger relativt lavt i forhold til det omgivende terræn. Dette gælder området omkring Bispeengbuen, dele af Indre Nørrebro i deloplandet Assistens Kirkegård, Vodroffsvejområdet og store dele af det centrale Vesterbro i deloplandet Sønder Boulevard. Disse områder er alle karakteriseret ved at være lavpunkter, hvis naturlige afvandingsmuligheder er blevet begrænset af byudviklingen.

Der er til konkretiseringen af skybrudsplanerne for oplandene Ladegårdså og Vesterbro samt Frederiksberg foreslået 2 forskellige masterplaner med 3 overordnede variationsforslag. Det overordnede princip for skybrudshåndteringen i de prioriterede oplande er at så meget regnvand som muligt tilbageholdes i de øverst beliggende områder mens der skabes robuste skybrudsveje fra de lavest liggende områder til recipienter. Der lægges vægt på, at skybrudsvejene ikke kun anvendes under ekstreme regnhændelser, men også til at afkoble hverdagsregn fra kloaksystemerne således at kloaksystemerne sættes i stand til at håndtere den øgede nedbør i det fremtidige klima. Begge forslag er opbygget over en fingerstruktur, hvor der etableres skybrudsveje og –boulevarder i skybrudsfingre, der er placeret i områderne mellem de overordnede trafik- og handelsveje. Disse skybrudsveje skal sikre, at regnvandet under skybrud ledes væk på en effektiv og robust måde. Placeringen af skybrudsfingrene er stort set identisk i de to masterplaner. De primære forskelle mellem masterplanerne er beskrevet herunder.

Master plan 1
I Masterplan 1 ledes regnvandet fra hovedparten af deloplandene Bispengbuen og Vodroffsvej til Sankt Jørgens Sø under skybrud. Da vandspejlet i søen i dag (+5,8 m) ligger over gadeniveauet (+3,4 m) for en stor del af området foreslås det, at vandspejlet i den sydlige del af Sankt Jørgens Sø sænkes (til ca. kote 2,8 m) og der etableres vand- og landskabsarkitektur i international klasse i området. Fx kan der etableres en park ned til søen, hvorved der skabes større adgang til vandet. Hvis vandspejlet i Sankt Jørgens Sø sænkes som foreslået opnås ca. 40.000 m3 buffervolumen, hvor der i hele Vodroffsvejområdet vil være behov for ca. 50.000-70.000 m3. I kombination med lokal tilbageholdelse i og omkring skybrudsvejene vil det stort set være tilstrækkeligt til en 100 års hændelse mens de overskydende mængder vil gå i overløb til skybrudsledningen, der skal afvande Vesterbro. Fra deloplandet Assistens Kirkegård ledes skybrudsvandet til Peblinge Sø, hvilket kan lade sig gøre med det nuværende vandspejl. For at opretholde en god vandkvalitet skal vandet renses inden udledning. I Masterplan 1 vil hverdagsregn fra deloplandet Assistens Kirkegård afledes ved gravitation til fx Peblinge Sø. Fra deloplandene Bispeengbuen og Vodroffsvej vil hverdagsregn tilsvarende kunne ledes til Sankt Jørgens Sø, hvor en stor del af vandet vil kunne anvendes rekreativt.

Master plan 2
I Masterplan 2 ledes der ikke skybrudsvand til De Indre Søer. I stedet etableres en stor skybrudstunnel med diameter på 4-5 m langs søsnittet, der leder vandet til havnen. Denne skybrudstunnel vil eventuelt kunne anvendes i sammenhæng med eller som erstatning for de forsinkelsesbassiner til regn- og spildevand, der planlægges etableret i Sydhavnen for at reducere antallet af spildevandsoverløb til havnen. I Masterplan 2 vil al hverdagsregn, der afkobles det almindelige afløbssystem og ledes til skybrudsvejene skulle pumpes fra skybrudstunnellen til havnen.

Deadline d. 28. august.

Bæredygtig Bylivarbejdsgruppens udkast til høringssvar:

Konkretiseringen af skybrudsplan: Ladegårdså, Frederiksberg Øst og Vesterbro beskriver løsninger med grønne veje og grønne korridorer som en løsning til at begrænse mængden af skybrudsvand frem mod skybrudsboulevarder. Nørrebro Lokaludvalg ønsker at fremme en udvikling med flere blå/grønne løsninger som grønne gader og korridorer. Samtidig er det vigtigt at der i den proces skabes beboerinddragelse og beboerindflydelse i løsningerne for at sikre medejerskab. I denne forbindelse gør vandbrudsplanens opdeling af Nørrebro i 3 forskellige vandoplande (Ladegårdså, Nørrebro og Bispebjerg) det kompliceret at overskue en samlet skybrudsplan for bydelen. Dette ekstra administrative lag gennemskærer gader, områder og kvarterer der traditionelt er sammenhængende i bydelen og som kræver samlede løsninger.

Det er derfor af stor vigtighed for Lokaludvalget, at forvaltningen fremadrettet gennemfører veltilrettelagt borgerdialog omkring de konkrete skybrudsinitiativer i beboeres nærmiljø. Under implementeringen af vandbrudsplanernes løsninger bør der tilføres midler der kan sikre en god og lokal baseret borgerinddragelse på område-, kvarters- og gade niveau så der dermed opstår et lokalt ejerskab til løsningerne. Dette kan ske gennem opprioritering af arbejdet med decentrale LAR centre der samtidig vil kunne sikre kombinationen af skybruds- og LAR løsninger i bydelen.

Skybrudsplanen for den del af Nørrebro, som hører under Ladegårdså oplandet, er et godt udgangspunkt for det fremtidige arbejde med at sikre Nørrebro mod fremtidige skybrud. Næsten alle dele af Nørrebro blev ramt meget kraftigt af skader under skybruddet d. 2. juli 2011. På grund af bydelens specielle topografi og store befolkningstæthed er det er vigtigt at de fremtidige skybrudstiltag er robuste nok til at sikre bydelens beboere ikke skal opleve så omfattende skader på ejendom og indbo igen.

Skybrudsplanerne tager udgangspunkt i beregningerne der er baseret på 100 års hændelsen i 2010. Som en generel regel og servicemål for Københavns Kommune kan dette måske være tilstrækkeligt, men for meget tæt bebyggede bydele som Nørrebro er det Lokaludvalgets opfattelse, at dette ikke er ambitiøst nok. Ved mere alvorlige skybrud som f.eks. d. 2. juni 2011 er det vores opfattelse at flere af de forslåede løsninger ikke har kapacitet nok til at sikre bydelen og bør derfor revurderes med henblik på at sikre en mere robust skybrudsløsning:

• På Jagtvej fra krydset Jagtvej / Tagensvej til Åboulevarden er der et konstant fald på omkring 10 meter over en strækning på omkring 1½ kilometer. Med et sådant fald i meget tæt bebyggede områder er det vigtigt at etablere en robust løsning, som sikrer vandafledning også for mængder større end en 100 års hændelse. I planen beskrives hvordan det skybrudsvand, der strømmer fra Nørrebroparken skal ledes til opstuvnings løsning i Hans Tavsens Parken via Hørsholmgade. Der er dog ingen forklaring på hvordan dette skal ske mod det store fald på Jagtvej og den afledte vandstrøm i Jagtvej ved skybrud. En mere robust løsning vil være at vandet ledes videre af Jagtvej og opsamles i Åboulevarden. Lokaludvalget forventer, at der redegøres nøjere for valget af konkret løsning her med dertil hørende detaljerede forklaringer.
• Det er vigtigt at der vedtages løsninger, der har et helhedssyn på hele området omkring Nørrebroparken / Hørsholmparken og omliggende områder som f.eks. Lundtoftegade. I forbindelse med skybrudsløsninger kunne der for eksempel tænkes i yderligere idrætsfaciliteter, som der er stor mangel på i området. Nørrebro Lokaludvalg og Miljøpunkt Nørrebro har allerede deltaget i brainstorm workshop om dette med Københavns Kommunes Center for Bydesign.
• Området nord for Nørrebros Runddel på begge sider af Jagtvej, er kraftigt berørt af skybrud. Specielt området Stevnsgade/Sjællandsgade. Områderne bliver gennemskåret af denne skybrudsplan og den kommende skybrudsplan for vandoplandet ”Nørrebro”, men der er i denne skybrudsplan ingen angivelser af løsninger for utilsigtet opstuvning af skybrudsvand, udover forsinkelse i terræn ved Guldberg Skole. Området sikres bedst ved at der udarbejdes en samlet plan for hele området Stevnsgade/Sjællandsgade med grønne veje og grønne korridorer, der kan fremme bæredygtige løsninger i samspil med områdets beboere.
• Korsgade/Blågårdsgade området er et af de allermest urbaniserede og befolkningstætte områder på Nørrebro. Skybrudsplanen beskriver hvordan Korsgade skal fungere som kanal for afledning af skybrudsvand fra opstuvningsbassin i Assistens Kirkegård/Hans Tavsens Park både i Masterplan 1 og Masterplan 2. Hvis de beregninger der ligger til grund for denne skybrudsplan tager udgangspunkt i 2010 hændelsen, vurderes en løsning hvor skybrudsvandet fra disse opstuvningsbassiner skal ledes frem gennem Korsgade til krydset Korsgade/Blågårdsgade eller videre til søerne, ikke at være en tilstrækkelig modstandsdygtig og robust løsning ved en hændelse større end en 2010 hændelse.

Lokaludvalget er stærkt skeptisk overfor løsningen med at anvende en fjerdel af Assistens Kirkegård til opstuvningsbassin for skybrudsvand. I det omfang det foreslåede kræver omfattende gravearbejde og byggeri på kirkegården vil det være til stor gene for de mange brugere af kirkegården. Derudover er det Lokaludvalgets holdning at det er moralsk forkert at løse tekniske bydelsudfordringer ved ændring af et gammelt og bevaringsværdigt kirkegårdsområde.

En tilstrækkelig robust løsning for udfordringerne ved Jagtvej og i Assistens kirkegård ville være at gøre Jagtvej til en hovedfærdselsåre for skybrudsvand og dimensionere den til at kunne klare hændelser større end 2010. En sådan udbygning vil kunne føre skybrudsvand frem til en robust løsning i Åboulevarden, frem for at ville føre skybrudsvand gennem tæt beboet områder med alle de risici der er for skader på ejendom og indbo på grund af utilsigtede hændelser der altid sker ved skybrud. Nørrebro Lokaludvalg vil derfor opfordre Københavns kommune til at udarbejde en alternativ plan for området med udgangspunkt i ovenstående.

Nørrebro Lokaludvalg og Miljøpunkt Nørrebro anbefaler, at kommunen vælger Masterplan 1 (Sct. Jørgens Sø) sammen med Åboulevard-varianten (Ladegårds Å).

Kombinationen af de 2 løsninger vil have nogle tekniske fordele frem for de andre planer.

1. Kombinationen vil skabe maksimal buffer-kapacitet lokalt i oplandet og dermed: Minimerer behovet for de meget dyre underjordiske skybrudsrør, der ikke skaber nogen kvalitet for byen i hverdagen, dels i selve åens og søens forløb men muligvis også nedstrøms på Vesterbro.Fremtidssikre mod stigende havniveau som følge af klimaforandringer. Stigende havniveau vil gøre det stadig vanskeligere at aflede vandet gennem store skybrudsrør direkte til havet.
2. Kombinationen vil nedbringe behovet for at lede forurenet vand til Sct. Jørgens Sø ved de store skybrud, fordi meget vand kan opmagasineres i Ladegårdsåens profil og i trafik-skybrudstunnel. En af udfordringerne i Masterplan 1 (Sct. Jørgens Sø) er netop, at der ikke kan ledes for meget forurenet vand til den fredede sø.

Åbningen af Ladegårdsåen og tunnelløsning skal gennemføres som trafik(frednings) og byrumsprojekt, der løser en lang række alvorlige udfordringer for bydelen. Derfor er det helt rimeligt, at forvaltningen vurderer, at det først og fremmest skal vurderes som et trafikinfrastruktur-projekt. Fra et lokalt og borgernært perspektiv må vi dog holde fast i, at den altoverskyggende udfordring er Bispeengbuen-Ågade-Åboulevarden, der virker som en fysisk barriere og har alvorlige sundhedsmæssige og byrumsmæssige konsekvenser. Kun en samtænkning af Skybrudsplan for Vesterbro og Ladegårds Å og Københavns kommunes andre rammeplaner vil gøre planen til en succes.

Skybrudsplanen bør under alle omstændigheder implementeres og sættes i sekvens, så en senere vedtagelse af Åboulevard-varianten som infrastruktur-projekt i den kommende borgerrepræsentation ikke går glip af de ’væsentlige synergier’ til skybrudshåndtering, som forvaltningen nævner. Kommunen bør derfor være forsigtig med at bevilge milliarder til de meget store skybrudstunneller over Frederiksberg og Vesterbro, da man så samtidig fjerner et vigtigt argument for en grøn omstilling af byen. I stedet bør man plukke de langt billigere og lavt hængende frugter først, der også vil give kvalitet i hverdagen for borgerne: Grønne skybrudsboulevarder, lommeparker og åbne vandløb.

Sekretariatet forestår den videre proces.

Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar udarbejdet af Bæredygtig Bylivsarbejdsgruppen vedrørende høring om Konkretisering af skybrudsplan for Vesterbro/Ladegårds Å.