Byens Puls
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget bevilger op til 10.000 kr. til projekt: Motorisk og sproglig udvikling.
- at Lokaludvalget bevilger op til 5.000 kr. til projekt: Tre Nye Temabede i Byhaven 2200.
- at Lokaludvalget afviser at støtte projekt: Virgil - Campingvogn Tour.
- at Lokaludvalget bevilger op til 10.000 kr. til projekt: R.P.T edition fest.
- at Lokaludvalget afviser at støtte projekt: Udendørs vs. Indendørs.
- at Lokaludvalget afviser at støtte projekt: Buskørekort til pædagog.
- at Lokaludvalget bevilger op til 10.000 kr. til projekt: BaNanna Park Open.
- at Lokaludvalget bevilger op til 10.000 kr. til projekt: TAP WATER JAM - SUMMER SESSION.
- at Lokaludvalget afviser at støtte projekt: Moving Image Moving Space.
- at Lokaludvalget bevilger op til 10.000 kr. til projekt: COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL i KONCERTKIRKEN 2015.
- at Lokaludvalget bevilger op til 9.700 kr. til projekt: Musikvideo visning på Nørrebro - ”Mandags Madklub”.
- at Lokaludvalget bevilger op til 10.000 kr. til projekt: Kreativ genbrug for børn.
- at Lokaludvalget bevilger op til 6.000 kr. til projekt: Her Skete Det.
- at Lokaludvalget afvise at støtte projekt: Antira fodboldturnering.
- at Lokaludvalget bevilger op til 10.000 kr. til projekt: Blood on the Red Square – Nørrebro 4 diversity.
- at Lokaludvalget bevilger op til 10.000 kr. til projekt: Etiquette på Lyse Nætter.
- at Lokaludvalget afviser at støtte projekt: Så bygger vi.
Problemstilling
Lokaludvalget har modtaget 17 ansøgninger til Byens Puls.
1. Motorisk og sproglig udvikling: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Mors Legestue på 10.000 kr. Arrangementet forventes afviklet på Blågårds Bibliotek resten af året.
Ansøger søger om støtte til at lave syv gange rytmik for børn på 8 mdr.-til 5 år med "Rytmik Grete".
Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til 10.000 kr. til projektet.
2. Tre Nye Temabede i Byhaven 2200: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Byhaven 2200 på 5.000 kr. Arrangementet forventes afviklet i Byhaven i slutningen af maj og starten af juni.
Ansøger søger om støtte til at lave tre temabede: Et med bærbuske, et med rosé- og champagneespalier og et Heksebed med spiselige lægeurter.
Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til 5.000 kr. til projektet.
3. Virgil - Campingvogn Tour: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra en borger på 2.335 kr. Arrangementet forventes afviklet i Hans Tavsens Park 13. juni.
Ansøger søger om støtte til at arrangere en musikarrangement i det fri omkring en campingvogn med dialog og musik
Indstilling: Sekretariatet indstiller, at Lokaludvalget afviser at støtte projektet, da ansøger ikke er fra Nørrebro og da der ikke er nogen lokale samarbejdspartnere.
4. R.P.T. edition fest: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Reaction Power på 10.000 kr. Arrangementet forventes afviklet på Mayhem på KTK-grunden 5-6. juni.
Ansøger søger om støtte til at arrangere en musikfestival med eksperimenterende musik.
Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til 10.000 kr. til projektet.
5. Udendørs vs. Indendørs: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra to kunstnere på 7.000 kr. Arrangementet forventes afviklet på og ved Byens Hegn på Nørrebro i august.
Ansøgerne søger om støtte til at arrangere fem undervisnings-workshops, hvor unge undersøger og beskriver det kvarter de bor i bl.a. med billeder. Billederne ender med at blive opsat på Metrohegnet.
Indstilling: Sekretariatet indstiller, at Lokaludvalget afviser at støtte projektet, da ansøger ikke er fra Nørrebro og da der ikke er nogen lokale samarbejdspartnere.
6. Buskørekort til pædagog: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Børnejunglen på 10.000 kr. Arrangementet forventes afviklet hurtigst muligt.
Ansøgerne søger om støtte til at en af Børnejunglens pædagoger kan få et buskørekort, så børnehavens børn kan komme på flere ture.
Indstilling: Sekretariatet indstiller, at Lokaludvalget afviser projektet, da det minder om drift og da et kørekort til en pædagog burde afholdes af institutionen.
7. BaNanna Park Open: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Nørrebro Klatreklub på 10.000 kr. Arrangementet forventes afviklet 14. juni.
Ansøgerne søger om støtte til at afholde en international klatrekonkurrence i BaNanna Park.
Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til 10.000 kr. til projektet.
8. TAP WATER JAM - SUMMER SESSION: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra foreningen Divercity på 16.300 kr. Arrangementet forventes afviklet 14. juni.
Ansøger søger om støtte til at et musikarrangement i enten Global eller Stengade/Folkets Hus.
Spillestedets arrangør skal give adgang til at alle gæster kan få adgang til vand fra hanen. Desuden vil man invitere lokale kvinder til at stå for madboder mm.
Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til 10.000 kr. til projektet, da de netværksskabende elementer ikke anses som værende opfyldt.
9. Moving Image Moving Space: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra en borger på 50.000 kr. Arrangementet forventes afviklet 3.-7. juni.
Ansøger søger om støtte til et udstillingsprojekt, med bl.a. videokunst med flere lyd-, video- og interaktive kunstværker.
Indstilling: Sekretariatet indstiller, at Lokaludvalget afviser at støtte projektet, da ansøger ikke er fra Nørrebro og da der ikke er nogen lokale samarbejdspartnere.
10. COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL i KONCERTKIRKEN 2015: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra KoncertKirken Blågårds Plads på 10.000 kr. Arrangementet forventes afviklet 3.-12. juli.
Ansøger søger om støtte til 20 koncerter i Koncertkirken under Copenhagen jazzfestival 2015.
Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til 10.000 kr. til projektet.
11. Musikvideo visning på Nørrebro - ”Mandags Madklub”: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Den Lalleglade Brigade på 9.700 kr. Arrangementet forventes afviklet 12. august.
Ansøger søger om støtte til en filmforevisning af en Nørrebro-musikvideo med fællesspisning i Litteraturhaus.
Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til 9.700 kr. til projektet.
12. Kreativ genbrug for børn: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Miljøpunkt Nørrebro på 10.000 kr.
Arrangementet forventes afviklet i uge 29 under Feriecamp og d. 26. september.
Ansøger søger om støtte til en række workshops for 6-13-årige børn om affald og genbrug.
Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til 10.000 kr. til projektet.
13. Her Skete Det: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra en borger på 6.000 kr. Arrangementet forventes afviklet 21. juli på Nørrebrogade 59.
Ansøger søger om støtte til et arrangement med en professionel foredragsholder om Hypnose-bankrøveriet i Landmandsbanken på Nørrebrogade.
Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til 6.000 kr. til projektet.
14. Antira fodboldturnering: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Foreningen 11. Juni på 10.000 kr. Arrangementet forventes afviklet 12-14. juni hos Boldklubben Stefan i NV.
Ansøgerne søger om støtte til en international og antiracistisk fodboldturnering.
Indstilling: Sekretariatet indstiller, at Lokaludvalget afviser at støtte projektet, da det foregår udenfor bydelen.
15. Blood on the Red Square – Nørrebro 4 diversity: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Copenhagen Muay Thai på 50.000 kr. Arrangementet forventes afviklet 13. juni på Den Røde Plads.
Ansøger søger om støtte til et Muay Thai-stævne samt koncert før og efter kampene.
Indstilling: Sekretariatet indstiller, at Lokaludvalget bevilges op til 10.000 kr. til projektet.
16. Etiquette på Lyse Nætter: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Ark Books på 36.038 kr. Arrangementet forventes afviklet 1 gang månedligt (juni, juli, august og september) i Møllegade.
Ansøger søger om støtte til fire éndags-gadefester i Møllegade.
Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der bevilges op til 10.000 kr. til projektet.
17. Så bygger vi: Lokaludvalget har modtaget en ansøgning fra Salon Prana, Sundhedshuset Mimersgade, m.fl. 18.900 kr. Arrangementet forventes afviklet fra dags dato til august.
Ansøger søger om støtte til en række workshops, hvor de dels skal gøre de frivillige klar til at åbne sundhedscaféen og dels lave en række praktiske ting (male, indrette mm.).
Indstilling: Sekretariatet indstiller, at Lokaludvalget afviser at støtte projektet, da der søges om støtte til anlæg.
Løsning
- Lokaludvalget bevilger op til 10.000 kr. til projekt: Motorisk og sproglig udvikling.???
- Lokaludvalget bevilger op til 5.000 kr. til projekt: 3 Nye Temabede i Byhaven 2200.
- Lokaludvalget afviser at støtte projekt: Virgil - Campingvogn Tour.
- Lokaludvalget bevilger op til 10.000 kr. til projekt: R.P.T edition fest.
- Lokaludvalget afviser at støtte projekt: Udendørs vs. Indendørs.
- Lokaludvalget afviser at støtte projekt: Buskørekort til pædagog.
- Lokaludvalget bevilger op til 10.000 kr. til projekt: BaNanna Park Open.
- Lokaludvalget bevilger op til 10.000 kr. til projekt: TAP WATER JAM - SUMMER SESSION.
- Lokaludvalget afviser at støtte projekt: Moving Image Moving Space.
- Lokaludvalget bevilger op til 10.000 kr. til projekt: COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL i KONCERTKIRKEN 2015.
- Lokaludvalget bevilger op til 9.700 kr. til projekt: Musikvideo visning på Nørrebro - ”Mandags Madklub”.
- Lokaludvalget bevilger op til 10.000 kr. til projekt: Kreativ genbrug for børn.
- Lokaludvalget bevilger op til 6.000 kr. til projekt: Her Skete Det.
- Lokaludvalget afvise at støtte projekt: Antira fodboldturnering.
- Lokaludvalget bevilger op til 10.000 kr. til projekt: Blood on the Red Square – Nørrebro 4 diversity.
- Lokaludvalget bevilger op til 10.000 kr. til projekt: Etiquette på Lyse Nætter.
- Lokaludvalget afviser at støtte projekt: Så bygger vi.
Beslutning
1. Der var afstemning om indstillingen.
Imod stemte: Anders Jensen, Anoir Hassouni, Erik Brandt, Gitte Kristensen, Hans Mejlshede, Jette Nielsen, Jonas Jonsen, Kim Christensen, Lars Christiansen, Masti Jutka, Bilal Elfout, Mogens Petersen, Niels Clemmensen, Sven Knudsen, Thomas Fredsø og Vagn Lauridsen.
Indstillingen blev nedstemt og ansøgningen afvises, da Lokaludvalget vurderer, at projektet bør kunne finansieres af midler under Folkeoplysningsloven.
2. Der var afstemning om indstillingen.
For stemte: Anders Jensen, Anoir Hassouni, Erik Brandt, Hans Mejlshede, Jette Nielsen, Jonas Jonsen, Kim Christensen, Lars Christiansen, Masti Jutka, Bilal Elfout, Mogens Petersen, Niels Clemmensen, Sven Knudsen, Thomas Fredsø og Vagn Lauridsen.
Undlod at stemme: Gitte Kristensen.
Indstillingen blev vedtaget og der bevilges op til 5.000 kr. til projektet.
3. Lokaludvalget godkendte indstillingen og ansøgningen afvises, da ansøger ikke er fra Nørrebro og da der ikke er nogen lokale samarbejdspartnere.
4. Lokaludvalget godkendte indstillingen og der bevilges op til 10.000 kr. til projektet.
5. Lokaludvalget godkendte indstillingen og ansøgningen afvises, da ansøger ikke er fra Nørrebro og da der ikke er nogen lokale samarbejdspartnere.
6. Lokaludvalget godkendte indstillingen og ansøgningen afvises, da projektet minder om drift og da udgiften til et kørekort burde afholdes af ansøger.
7. Lokaludvalget godkendte indstillingen og der bevilges op til 10.000 kr. til projektet.
8. Lokaludvalget godkendte indstillingen og der bevilges op til 10.000 kr. til projektet.
9. Lokaludvalget godkendte indstillingen og ansøgningen afvises, da ansøger ikke er fra Nørrebro og da der ikke er nogen lokale samarbejdspartnere.
10. Lokaludvalget godkendte indstillingen og der bevilges op til 10.000 kr. til projektet.
11. Lokaludvalget godkendte indstillingen og der bevilges op til 9.700 kr. til projektet.
12. Lokaludvalget godkendte indstillingen og der bevilges op til 10.000 kr. til projektet. Anders Jensen deltog ikke i behandlingen af ansøgningen, da han er inhabil.
13. Lokaludvalget godkendte indstillingen og der bevilges op til 6.000 kr. til projektet.
14. Der var afstemning om indstillingen.
For stemte: Anoir Hassouni, Erik Brandt, Hans Mejlshede, Jette Nielsen, Kim Christensen, Lars Christiansen, Bilal Elfout, Mogens Petersen, Niels Clemmensen, Thomas Fredsø og Vagn Lauridsen.
Undlod at stemme: Gitte Kristensen, Jonas Jonsen, Masti Jutka og Sven Knudsen.
Indstillingen blev vedtaget og ansøgningen afvises, da projektet ikke foregår på Nørrebro.
15. Lokaludvalget godkendte indstillingen og der bevilges op til 10.000 kr. til projektet.
16. Lokaludvalget godkendte indstillingen og der bevilges op til 10.000 kr. til projektet.
17. Der blev stillet ændringsforslag om at bevilge op til 7.000 kr. til workshop delen af projektet.
For stemte: Anoir Hassouni, Erik Brandt, Gitte Kristensen, Hans Mejlshede, Jette Nielsen, Jonas Jonsen, Kim Christensen, Lars Christiansen, Masti Jutka, Bilal Elfout, Mogens Petersen, Niels Clemmensen, Sven Knudsen, Thomas Fredsø og Vagn Lauridsen.
Ændringsforslaget blev vedtaget og der bevilges op til 7.000 kr. til workshop delen af projektet.