Mødedato: 27.03.2014, kl. 18:00
Mødested: ---

Udpegning af to repræsentanter til Folkets Hus Dialogforum

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg

  1. at Lokaludvalget udpeger 2 repræsentanter til Folkets Hus Dialogforum.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen har indgået en driftsaftale med FONDEN FOR DE ÅBNE RUM omkring driften af Folkets Hus på Nørrebro. I den forbindelse blev det besluttet, at der skal nedsættes et dialogforum, med det formål at styrke og sikre samarbejdet og dialogen mellem Folkets Hus og husets naboer. Det skal virke som et forum for information, samarbejde og gensidig erfaringsudveksling mellem Folkets Hus og naboerne.

Kultur- og Fritidsforvaltningen håber, at forummet kan bruges til at være problemløser gennem aftaler om konkrete tiltag med henblik på at reducere gener i form af støj, affald og graffiti.

Nørrebro Lokaludvalg er inviteret til at deltage med to repræsentanter.

Løsning

Lokaludvalget udpeger 2 repræsentanter til Folkets Hus Dialogforum.

Beslutning

Lokaludvalget udpegede Mogens Petersen og Nis Jensen som repræsentanter til Folkets Hus Dialogforum.

Til top