Mødedato: 27.03.2014, kl. 18:00
Mødested: ---

Metrohegn

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg

  1. at Lokaludvalget drøfter og beslutter, om der fortsat skal laves en kommunikationsindsats på metrohegnet
  2. at Lokaludvalget bevilger op til 25.000 kr. af puljemidler til kommunikationsindsatsen.

Problemstilling

Nørrebro Lokaludvalg har det sidste års tid haft et hjørne af metrohegnet til bazargrunden (ved Nørrebrogade/Borgmestervangen) stillet gratis til rådighed af Metroselskabet.

Hjørnet blev brugt til at reklamere for Lokaludvalget holdninger og arrangementer - herunder valg. 

Metroselskabet har her i 2014 tilbudt, at vi atter kan få stillet en gratis plads til rådighed på et metrohegn. 

Sekretariatet beder Lokaludvalget drøfte, om man ønsker at benytte sig af muligheden til synliggørelse og til at lave reklame for kommende projekter og/eller holdninger. Projektet vil blive udformet i samarbejde med formandskabet.

Ønsker Lokaludvalget at benytte sig af muligheden vurderes det, at der skal afsættes op til 25.000 kr. af puljemidlerne til et projekt inkl. materialer og tryk.

 


Løsning

  1. Lokaludvalget drøfter og beslutter om der fortsat skal laves en kommunikationsindsats på metrohegnet
  2. Lokaludvalget bevilger op til 25.000 kr. af puljemidler til kommunikationsindsatsen.

Beslutning

1. Lokaludvalget drøftede og besluttede, at der fortsat skal laves en kommunikationsindsats på Metrohegnet. Formandskabet og sekretariatet arbejder videre med projektet.

2. Der var afstemning om indstillingen.
For stemte: Tim Stojanovic, Christoffer Rubæk, Erik Brandt, Flemming Jensen, Gitte Kristensen, Jens Villadsen, Jonas Jonsen, Karen S. Møller, Kim Christensen, Klaus Sønderup, Lars Vestergaard Christiansen, Mogens Petersen, Niels Clemmensen, Nis Jensen, Uzma Andresen, Karina Bergman, Sven Knudsen og Vagn Lauridsen.
Imod stemte: Jette Ruth Nielsen, Masti Jutka, Per Nielsen og Søren Gravesen-Hvass.

Indstillingen blev vedtaget. Lokaludvalget bevilgede op til 25.000 kr. af puljemidler til kommunikationsindsatsen.

Til top