Mødedato: 27.01.2015, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Parkering 2015

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg
  1. at Lokaludvalget bemyndiger Byrum, Miljø og Trafikarbejdsgruppen til at komme med kommentarer til Parkering 2015 - Bruttoliste.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen er i gang med at udarbejde "Parkering 2015", jf. aftale i Budget 2015 om, at der fremover udarbejdes en årlig parkeringsredegørelse forud for budgetforhandlingerne. Det overordnede formål med parkeringsredegørelsen er at danne grundlaget for fremadrettede politiske beslutninger.

Parkering 2015 forventes at indeholde tre dele:

1. Status på parkeringsområdet

2. Udviklingsområder

3. Overvejelse om fremtidige investeringer

Den vedlagte bruttoliste indeholder de overordnede emner, der forventes behandlet i Parkering 2015 – parkeringsredegørelse. De overordnede emner har været forelagt Teknik- og Miljøudvalget den 15. december 2014. De uddybende punkter under emnerne i punkt 2. "Udviklingsområder" er idéer til, hvad det enkelte emne kan indeholde. Lokaludvalget har mulighed for at uddybe og nuancere emner samt komme med forslag til emner, der ikke er med på bruttolisten. Deadline for indsendelse af kommentarer er d. 13. februar.

Løsning

Lokaludvalget bemyndiger Byrum, Miljø og Trafikarbejdsgruppen til at komme med kommentarer til Parkering 2015 - Bruttoliste.

Beslutning

Der var afstemning om indstillingen.
For stemte: Anoir Hassouni, Erik Brandt, Flemming Jensen, Hans Mejlshede, Jannich Kofoed, Jens Villadsen, Jonas Jonsen, Kim Christensen, Lars Christiansen, Masti Jutka, Mogens Petersen, Niels Clemmensen, Jette Ruth Nielsen, Thomas Fredsø, Sven Knudsen, Svetlana Mikkelsen, Vagn Lauridsen og Tom Manzack.
Imod stemte: Karina Bergman.
Indstillingen blev vedtaget og Byrum, Miljø og Trafikarbejdsgruppen bemyndiges til at komme med kommentarer til Parkering 2015 – Bruttoliste.
Til top