Høringssvar: Fremtidens Fritidstilbud
Indstilling og beslutning
- at Lokaludvalget godkender høringssvar vedr. Fremtidens Fritidstilbud, udarbejdet af Børne&Unge-arbejdsgruppen.
Problemstilling
Børne- og Ungdomsudvalget har sendt en række forslag til ”Fremtidens Fritidstilbud” i høring.
Baggrund
Med folkeskolereformen er skoledagen blevet længere – og åbningstiden i fritidstilbuddet bliver tilsvarende kortere. Således vil børn og unge i fremtiden benytte fritidstilbud i færre timer på skoledage. Børne- og Ungdomsforvaltningen mener ikke at den nuværende struktur med mange små enheder med hver sin leder, og forskellige skoletilknytninger vil kunne være bæredygtig og danne rammen om et sammenhængende tilbud til børnene og samtidig give attraktive arbejdsforhold til de fag-professionelle.
I høringen beder Børne- og Ungdomsudvalget om bemærkninger til de konkrete implementerings-planer, som er blevet udarbejdet med henblik på ændring af den fysiske struktur for fritidsinstitutioner omkring den enkelte skole og for fritidscentre.
Implementeringsplanerne er formuleret efter følgende principper:
1) For fritidsinstitutioner for de 6-9 årige skal den fysiske struktur understøttet, at der fremover skal være én fritidsinstitution til én skole. En institution kan dog godt rumme flere matrikler eller huse under forudsætning af, at disse ligger tæt på skolen.
2) Fritidscentre for de 10-13 årige dækker flere steder skoler, de har som oftest flere matrikler tilknyttet, og der tages udgangspunkt i de tilgængelige faciliteter.
Tidsplan
Den nye organisering implementeres i videst mulig omfang fra 1. august 2015, og den skal være fuld indfaset fra 1. august 2016.
Høringens indhold
Børne- og Ungdomsudvalget ønsker kommentarer til følgende 2 modeller for fritidsinstitutioner:
1. Alle fritidshjem bliver kommunale eller selvejende fritidsinstitutioner i klynger/netværk
2. Alle fritidshjem bliver kommunale eller selvejende fritidsinstitutioner udenfor klynger/netværk
I disse modeller samles alle nuværende fritidshjem i én fritidsinstitution pr. skole, der er enten kommunal eller selvejende. Disse fritidsinstitutioner organiseres:
1. Enten som institutioner i klynge / netværk
2. Eller som institutioner uden tilknytning til klynger / netværk
Udvalget har prioriteret, at der skal vælges mellem de to ovenstående organisationsformer, men har tilkendegivet, at man ikke derved har besluttet, at eksisterende KKFO’ere, der er integreret på skolen, skal omlægges til fritidshjem.
For fritidscentre bedes der om kommentarer til følgende 3 modeller:
1. Alle fritidscentre bliver del af klynge eller netværk
2. Alle fritidscentre bliver del af et klubfællesskab
3. Alle fritidscentre bliver selvstændige enheder udenfor både klynge / netværk og klubfællesskaber
Afhængigt af de indkomne høringssvar og den politiske drøftelse vil der derefter blive udarbejdet en konkret model, der behandles politisk i marts 2015, hvor konsekvenserne af de enkelte modeller uddybes. Der vil således efterfølgende kunne træffes endelig beslutning om valg af model efter en yderligere høring.
Høringsperiode: 16.12.14 til 06.02.15.
Høringssvar udarbejdet af Børne- og Ungearbejdsgruppen:
Høringssvar eftersendes.