Høringssvar vedr. ønsker til Budget 2016 og Overførelsessag 2015
Indstilling og beslutning
- at Lokaludvalget diskuterer og prioriterer ønsker til Budget 2016.
- at Lokaludvalget diskuterer og prioriterer ønsker til Overførelssagen 2015.
Problemstilling
Budget 2016 er i de indledende faser med bl.a. budgetseminarer i de enkelte resortudvalg.
Lokaludvalget sender hvert år i starten af året lokale ønsker ind til Borgerrepræsentationen og de enkelte udvalg.
Her i foråret går forhandlinger i gang om Overførselssagen 2015. Borgerrepræsentationen kan i slutningen af hvert budgetår overføre kommunens mindreforbrug til det kommende budgetår. Borgerrepræsentationen kan derefter i den såkaldte Overførselssag enten tildele midlerne til den oprindelige aktivitet eller bevillige dem til nye aktiviteter. Lokaludvalget byder hvert år ind med ønsker til Overførselssagen.
Budgetønsker til budget 2016 og ønsker til overførselssagen er blevet drøftet i alle arbejdsgrupper som forberedelse til udvalgsmødet. Formandskabet foreslår, at der prioriteres i ønskerne, så der afsendes 4-5 ønsker til Budget 2016 og tilsvarende til Overførselssagen.
Tovholderne for arbejdsgrupperne præsenterer kort, hvilke eventuelle ønsker de har drøftet i deres arbejdsgruppe i forhold til Budget 2016 og Overførselssagen.
Løsning
- Lokaludvalget diskuterer og prioriterer ønsker til Budget 2016.
- Lokaludvalget diskuterer og prioriterer ønsker til Overførelssagen 2015.
Beslutning
Lokaludvalget diskuterede og prioriterede ønsker til Budget 2016.
Det blev besluttet at melde følgende ønsker ind til Budget 2016: Kvartermanager, Kampsportens Hus, Folkets Hus, Guldbergs Plads, Genbrugsstationer, Opgradering af Nørrebro Hallen.
Lokaludvalget diskuterede og prioriterede ønsker til Overførselssagen 2015.
Det blev besluttet at melde følgende ønsker ind til Overførselssagen: Kvartermanager, Kampsportens Hus, De gamles by, Fritidsakademiet, Opgradering af Nørrebro Hallen.