Fremtidig fordeling af puljemidlerne og proces for uddeling af puljemidler i 2018
Indstilling
Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget drøfter udkast til fremtidig fordeling af puljemidlerne og proces for uddeling af puljemidler i 2018.
Problemstilling
Puljeansøgningsarbejdsgruppen har lavet et udkast til fremtidig fordeling af puljemidlerne og proces for uddeling af puljemidler i 2018, som de gerne vil drøfte med resten af Lokaludvalget. Det var meningen at denne drøftelse skulle finde sted på fremtidsseminaret d. 7. oktober, men da fremtidsseminaret er aflyst ønsker arbejdsgruppen at tage diskussionen på et lokaludvalgsmødet i september, inden der skal træffes endelig beslutning d. 24. oktober.
Puljeansøgningsarbejdsgruppen forslår følgende:
Nørrebro Puljen uddeles fremover kun en gang om året i januar og der afsættes 1.5 mio. kr. til Nørrebro Puljen. I 2018 uddeles Nørrebro Puljen dog to gange i januar og juni og der afsættes 750.000 kr. til hver runde.
Byens Puls puljen uddeles fremover kun fire gange hvert år i januar, marts, juni og september, med mulighed for at lave runder hvis der er penge til overs. Der afsættes 200.000 kr. til hver runde. Puljeansøgningsarbejdsgruppen skal fremover lave indstillinger til Byens Puls puljen.
Derudover så afsættes der 600.000 kr. til Miljøpunkt og 277.000 kr. til egne projekter i 2018.
Løsning
Lokaludvalget drøfter udkast til fremtidig fordeling af puljemidlerne og proces for uddeling af puljemidler i 2018.
Beslutning
Lokaludvalget drøftede udkast til fremtidig fordeling af puljemidlerne og proces for uddeling af puljemidler i 2018.