Mødedato: 26.08.2014, kl. 17:30
Mødested: ---

Nørrebrogade

Indstilling og beslutning

Forkvinden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget godkender udkast til henvendelse vedr. Nørrebrogade

Problemstilling

2. etape af ombygningen af Nørrebrogade er sat til at begynde d. 15. september og slutte senest 1. december 2015. Det mener Nørrebro Lokaludvalgs medlemmer af følgegruppen for Nørrebrogade projektet er for lang tid. De mener, at ombygningen bør være færdig før, for at give så få gener for erhvervsliv og beboere som muligt. Derudover er medlemmerne også blevet opmærksomme på, at man stadig i Teknik- og Miljøforvaltningen påregner at flytte bustoppestedet ved Kvickly hen foran Assistens Kirkegård, hvilket de mener er i modstrid med aftalen om Nørrebrogade projektet. Nørrebro Lokaludvalgs medlemmer af følgegruppen mener også, at det er problematisk, at man også har fastholdt højresvingsbaner i runddellen i retning mod byen. Medlemmerne foreslår derfor, at man skriver en henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget om disse ting.

Udkastet til henvendelse eftersendes.

Løsning

Lokaludvalget godkender udkast til henvendelse vedr. Nørrebrogade

Beslutning

Lokaludvalget godkendte udkast til henvendelse vedr. Nørrebrogade med tilføjelsen af, at Lokaludvalget foreslår, at der placeres gøglerstik langs Nørrebrogade.
Til top