Mødedato: 26.08.2014, kl. 17:30
Mødested: ---

Assistens Kirkegård

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Forkvinden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
  1. at Lokaludvalget drøfter og beslutter, hvordan man følger op på afgørelsen om fredning af Assistens Kirkegård i Natur- og Miljøklagenævnet.

Problemstilling

Natur og Miljøklagenævnet besluttede d. 6. maj 2014 at ophæve fredningsnævnets afvisning af d. 27. august 2012 om at gennemføre fredningen, og sagen hjemvises til fornyet behandling i Fredningsnævnet. Nørrebro Lokaludvalg har fra sagens start bakket op om en fredning og spørgsmålet er nu, hvad Lokaludvalget skal gøre nu for at sikre, at Assistens Kirkegård bliver fredet.

Løsning

Lokaludvalget drøfter og beslutter, hvordan man følger op på afgørelsen om fredning af Assistens Kirkegård i Natur- og Miljøklagenævnet.

Beslutning

Lokaludvalget drøftede og besluttede at lave en henvendelse til Københavns kommune angående fredning af Assistens Kirkegård. Der blev nedsat en ad-hoc arbejdsgruppe bestående af Kim Christensen, Lars Vestergaard Christiansen og Søren Gravesen-Hvass. Gruppen kommer med et oplæg til henvendelsen til lokaludvalgsmødet i oktober.
Til top