Mødedato: 26.08.2014, kl. 17:30
Mødested: ---

Høring: Organisatorisk og fysisk placering af 10. klasser

Indstilling og beslutning

Forkvinden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 
  1. at Lokaludvalget godkender indstillingen fra Børne- og Unge-arbejdsgruppen om ikke at indsende høringssvar til Høring om Organisatorisk og fysisk placering af 10. klasse.

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget har på mødet d. 11. juni 2014 besluttet at sende forvaltningens forslag om at kommunens 10. klasseaktivitet (undtagen special 10. klasse) placeres organisatorisk i Ungdomsskolen -  i høring.  

Forslaget indebærer, at Ungdomsskolen fremover indgår kontrakter om indhold, organisering og økonomi med erhvervsskolerne om 10. klasseundervisning i EUD-regi inden for rammerne for dimensionering af tilbuddene og de fastsatte økonomiske rammer. Den almene 10. klasseundervisning peger mere bredt frem mod det samlede ungdomsuddannelsessystem og fastholdes i kommunalt regi, men i tæt samarbejde med erhvervsskolerne.  

Efter høringen drøftes forslaget igen i Børne- og Ungdomsudvalget.

Høringsfristen er d. 12. september.

Børne- og Ungearbejdsgruppen har diskuteret høringen - og indstiller at der ikke indsendes høringssvar.

Løsning

Lokaludvalget godkender indstillingen fra Børne- og Unge-arbejdsgruppen om ikke at indsende høringssvar til Høring om Organisatorisk og fysisk placering af 10. klasse.

Beslutning

Lokaludvalget besluttede at bemyndige Børn og Unge arbejdsgruppen til at udfærdige et høringssvar.
Til top