Mødedato: 26.05.2016, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Høring: Regulering af Lygte Å ved Lyngbyvej

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. høring om regulering af Lygte Å ved Lyngbyvej, udarbejdet af Miljøpunkt Nørrebro. 

Problemstilling

Københavns Kommune påtænker, at give tilladelse til regulering af den rørlagte Lygte Å på en kort strækning ved Lyngbyvej udfor Emdrupvej. Reguleringen får ikke konsekvenser for vandføringen i Lygte Å. Reguleringen sker som en nødvendig foranstaltning for gennemførelse af skybrudsplan i området (tillæg 3 til Spildevandsplan 2008) og berører kun en ni meter strækning. 

Der vil samtidig blive givet tilladelse til - i forbindelse med anlægsarbejdet – at sænke vandstanden 10 cm i Emdrup Sø for en kortere periode, samt opretholde vandstanden i Utterslev Mose ved at lukke for underføringen mellem Utterslev Mose og Nordkanalen og tillade en eventuel tilbageførsel af vand fra mosen til Fæstningskanalen.

Området hvor der reguleres, ligger på Østerbro, men Miljøpunkt Nørrebro mener, at reguleringen har betydning for Ladegårdsåprojektet, og at der derfor bør afgives et høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg.

Udkastet til høringssvar er vedlagt som bilag.

Høringsfrist d. 13. juni.

Løsning

Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. høring om regulering af Lygte Å ved Lyngbyvej, udarbejdet af Miljøpunkt Nørrebro. 

Beslutning

Lokaludvalget godkendte udkast til høringssvar vedr. høring om regulering af Lygte Å ved Lyngbyvej, udarbejdet af Miljøpunkt Nørrebro.

Til top