Mødedato: 25.06.2015, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Høring: Skoledistrikter 2016/17

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
  1. at Lokaludvalg bemyndiger Børn-, Unge- og Kulturarbejdsgruppen til at udarbejde et høringssvar vedr. høring om skoledistrikter 206/17 på baggrund af diskussionen i Lokaludvalget.

Problemstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen foretager årligt en analyse af behovet for tilpasninger af skolernes grunddistrikter på baggrund af skolernes elevunderlag og fysiske kapacitet.  Analysen og forslagene skal sikre, at alle skoler har den fornødne kapacitet til at indskrive de elever, der har krav på at blive optaget på skolen. Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsudvalg har på deres møde d. 20. maj behandlet sag om skoledistrikter 2016/17 og besluttede at sende forslaget til ændringer i høring hos skolernes bestyrelser og andre interessenter med henblik på at få brugernes bemærkninger inden der træffes endelig beslutning om ændringer.

Indstillingen sendes til høring på alle skoler og lokaludvalg, selv om de fremlagte forslag til ændringer kun vedrører Indre By / Østerbro, Vesterbro, Amager og Valby for at give mulighed for, at alle lokaludvalg kan fremlægge forslag og synspunkter om spørgsmålet.

Løsning

Lokaludvalg bemyndiger Børn-, Unge- og Kulturarbejdsgruppen til at udarbejde et høringssvar vedr. høring om skoledistrikter 206/17 på baggrund af diskussionen i Lokaludvalget.

Beslutning

Lokaludvalget besluttede at sende et høringssvar, hvor der står, at Nørrebro Lokaludvalg ikke har kommentarer til høringen, da Nørrebro ikke er berørt.
Til top