Mødedato: 25.06.2015, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33
Fremtidigt samarbejde med Miljøpunkt Nørrebro
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget nedsætter en ad-hoc arbejdsgruppe, der frem til fremtidsseminaret skal arbejde med et oplæg til det fremtidige samarbejde med Miljøpunkt Nørrebro.
Problemstilling
Både Miljøpunkt Nørrebro og forskellige udvalgsmedlemmer har efterspurgt, at samarbejdsformen mellem Miljøpunkt Nørrebro og Nørrebro Lokaludvalg blev taget op til diskussion. Derfor forslår Trafik-, Miljø- og Byrumarbejdsgruppen, efter samtale med Miljøpunkt Nørrebro, derfor at der nedsættes en ad-hoc arbejdsgruppe, der frem til fremtidsseminaret skal diskutere mulige nye samarbejdsformer. Fra arbejdsgruppen ønsker Niels Clemmensen, Lars Christiansen og Gitte Kristensen at deltage i ad-hoc arbejdsgruppen. Ad-hoc arbejdsgruppen er åben for deltagelse fra interesserede Lokaludvalgsmedlemmer.
Løsning
Lokaludvalget nedsætter en ad-hoc arbejdsgruppe, der frem til fremtidsseminaret skal arbejde med et oplæg til det fremtidige samarbejde med Miljøpunkt Nørrebro.
Beslutning
Lokaludvalget nedsatte en ad-hoc arbejdsgruppe bestående af Niels Clemmensen, Gitte Kristensen, Lars Vestergaard og Masti Jutka, der frem til fremtidsseminaret skal arbejde med et oplæg til det fremtidige samarbejde med Miljøpunkt Nørrebro.