Mødedato: 25.06.2014, kl. 17:30
Mødested: ---

Høring: Titangade - tillæg 4

Indstilling og beslutning

Forkvinden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget godkender høringssvar udarbejdet af Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.

Problemstilling

Et Lokalplantillæg vedrørende Titangade 4-karréen har været i høring. Forslaget skal tillade et byggeri med en bebyggelsesprocent på op til 160 (Bebyggelsesprocenten udregnes således: Det bebyggede etagearal (huset) x 100/ grundens størrelse = bebyggelsesprocenten). Endvidere muliggøres detailhandel med en størrelse på op til 200 m2, samt serviceerhverv og øvrig anvendelse, som Kommuneplan 2011 tillader.

Høringsfristen er overstået, men Lokaludvalget har fået tilladelse til at indsende et midlertidigt høringssvar og så d. 26.6 at indsende det endelige høringssvar.

Byrum-, Miljø- og Traffikarbejdsgruppen har udarbejdet følgende hørignssvar:

Nørrebro Lokaludvalg undrer sig over at der kommer et lokalplanforslag for Titangadekarréen. Sigurdgade 27, 29 og 31 har tidligere været i intern høring, hvor Lokaludvalget har svaret, at vi ikke finder, at en lokalplan med dette indhold kan udarbejdes, fordi Sigurdsgade 29 ikke er ejet af investorerne og ikke ønskes solgt af ejeren.

Forvaltningen bør derfor stoppe den videre sagsbehandling af byggeriet af ungdomsboligerne Sigurdsgade 27-31. Når forvaltningen alligevel har udarbejdet en lokalplan har vi følgende kommentarer:

Den eksisterende lokalplan muliggør en bebyggelsesprocent på 130. Den ønsker Lokaludvalget at fastholde. Selv med denne bebyggelsesprocent vil der ske en fortætning af området.

Lokaludvalget vil anbefale at p-arealerne gennemtænkes med fokus på mere friareal og ordentlig cykelparkering og ikke kun i p-pladser til biler.

En absurditet er det at ejeren af Sigurdsgade 27 har fældet det bevaringsværdige træ på grunden. Nørrebro Lokaludvalg skal derfor opfordre til at kommunen får en træpolitik, så sådanne hændelser ikke sker.

Løsning

Lokaludvalget godkender høringssvar udarbejdet af Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte udkastet til høringssvar. Høringssvaret sendes også til TMU og Teknik- og Miljøborgmesteren som en henvendelse.
Til top