Mødedato: 25.06.2014, kl. 17:30
Mødested: ---

Høring: Forslag til nye gadegallerier i København

Indstilling og beslutning

Forkvinden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
  1. at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar udarbejdet af Børn- og Ungearbejdsgruppen.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på møde den 21. november 2013, at der skal arrangeres en hurtig offentlig høring om, hvordan der findes en erstatning for de rammer for kunst i det offentlige rum, som forsvinder med Enghave Brygges udvikling. Høringen skulle resultere i konkrete anbefalinger, der skal forelægges Kultur- og Fritidsudvalget.

Tidsplan
Maj-juli 2014: Digital høring 
August-september 2014: Interessentinddragelse/Workshop
September-oktober 2014: Samling af anbefalinger samt fremlæggelse for Kultur- og Fritidsudvalget 


'Børn- og unge' arbejdsgruppens forslag til høringssvaret er:
Nørrebro Lokaludvalg foreslår at genetablere det gadegalleri, der med succes fungerede i Hamletsgade under Mimersgade Områdeløft. Lokaludvalgsmedlem Anoir Hassouni kender ejerne af den fredede bygning, og kan derfor være behjælpelig med at kontakte dem. Arealet ved Skaterbanen på Hillerødgade kunne også rumme et gadegalleri. Derudover kunne der i Korsgade, være behov for noget udsmykning.

Løsning

Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar udarbejdet af Børn- og Ungearbejdsgruppen.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte udkast til høringssvar.
Til top