Mødedato: 24.10.2017, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Fremtidig fordeling af puljemidlerne og proces for uddeling af puljemidler i 2018

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget godkender udkast til fremtidig fordeling af puljemidlerne
  2. at Lokaludvalget godkender udkast til proces for uddeling af puljemidler i 2018.

Problemstilling

Puljeansøgningsarbejdsgruppen har lavet et udkast til fremtidig fordeling af puljemidlerne og proces for uddeling af puljemidler i 2018, som blev drøftet på Lokaludvalgsmødet d. 26. september.

Puljeansøgningsarbejdsgruppen forslår følgende fordeling af puljemidlerne og proces for uddeling af puljemidler i 2018:

  • Nørrebro Puljen uddeles fremover kun en gang om året i januar og der afsættes 1.5 mio. kr. til Nørrebro Puljen. I 2018 uddeles Nørrebro Puljen dog to gange i januar og juni og der afsættes 750.000 kr. til hver runde.
  • Byens Puls puljen uddeles fremover kun fire gange hvert år i januar, marts, juni og september, med mulighed for at lave runder hvis der er penge til overs. Der afsættes 200.000 kr. til hver runde. Puljeansøgningsarbejdsgruppen skal fremover lave indstillinger til Byens Puls puljen. 
  • Derudover så afsættes der 600.000 kr. til Miljøpunkt og 277.000 kr. til egne projekter i 2018.

Løsning

  1. Lokaludvalget godkender udkast til fremtidig fordeling af puljemidlerne
  2. Lokaludvalget godkender udkast til proces for uddeling af puljemidler i 2018.

 

Beslutning

1. Lokaludvalget besluttede at man vil lade det Lokaludvalg der bliver valgt i februar om at beslutte den fremtidige fordeling og proces for uddeling af puljemidler.

2. Der var afstemning om hele forslaget vedrørende Nørrebro Puljen.
For stemte: Hans Mejlshede, Jette Nielsen, Karen Møller, Masti Jutka og Morten Møller.
Imod stemte: Erik Brandt, Gitte Kristensen, Jens Villadsen, Kim Christensen, Lars Christiansen, Mogens Petersen og Niels Clemmensen.
Undlod at stemme: Thomas Fredsø.
Forslaget blev nedstemt.

Der var afstemning Nørrebro Puljen skal uddeles 2 gange årligt i 2018 og at der skal afsættes 750.000 kr. til hver runde.
For stemte: Erik Brandt, Gitte Kristensen, Hans Mejlshede, Jens Villadsen, Jette Nielsen, Karen Møller, Masti Jutka, Mogens Petersen, Morten Nielsen og Niels Clemmensen.
Imod stemte: Kim Christensen og Lars Christiansen.
Undlod at stemme: Thomas Fredsø.
Forslaget blev vedtaget og Nørrebro Puljen uddeles 2 gange årligt i 2018 og der afsættes 750.000 kr. til hver runde.

Der var afstemning om hvorvidt Byens Puls puljen skal uddeles seks gange om året (januar, marts, maj, august go oktober)
For stemte: Gitte Kristensen.
Imod stemte: Erik Brandt, Hans Mejlshede, Jens Villadsen, Karen Møller, Kim Christensen, Lars Christiansen, Mogens Petersen, Niels Clemmensen og Thomas Fredsø.
Undlod at stemme: Jette Nielsen, Masti Jutka og Morten Nielsen.
Forslaget blev nedstemt og Byens Puls uddeles som hidtil hver måned i 2018, med undtagelse af juli måned.

Til top