Høring: Kommuneplansstrategi

Kommuneplanstrategien udstikker retningen for revisionen af kommuneplanen, som sætter rammerne for byens fysiske udvikling.

København skal bevare sin førende position som en by, mennesker ønsker at bo i og hvor borgerne har en høj livskvalitet. Befolkningsvæksten og flere arbejdspladser udgør grundlaget for Københavns succes som storby. Rettidige kommunale og private investeringer i infrastruktur, skoler og institutioner, kultur og fritidsmuligheder m.v. er centrale, når byen vokser.

Høringsfrist: 13.10.14

 

Byrums- Miljø- og Trafikarbejdsgruppen foreslår, at Lokaludvalget indsender samme høringssvar som blev indsendt til den Interne Høring:

Udkast:

Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. høring om Den sammenhængende by - Forslag til kommuneplanstrategi for København 2014
I Nørrebro Lokaludvalg er vi glade for at se, at man i forslaget til Kommuneplanstrategien for 2014 arbejder med mange af de samme ting, som vi i Nørrebro Lokaludvalg arbejder med. Vi har dog følgende kommentarer til Kommuneplanstrategien.

 

Plads til flere københavnere
I Nørrebro Lokaludvalg mener vi ikke at det skal være et mål i selv, at vi bliver 100.000 flere københavnere i 2025. Vi mener i stedet at dette er en udfordring, der skal løses uden at man går på kompromis med det overordnede mål, at København skal blive en bedre by at bo i for alle københavnere. Det at vi bliver flere i København medfører et pres bl.a. på bydelenes grønne områder. Her på Nørrebro er der pt. et igangværende byggeprojekt på Assistens Kirkegård, hvor metrostationen på hjørnet ved Runddelen kommer til at reducere det grønne åndehul, som kirkegården er. Nørrebro Lokaludvalg er af den klare opfattelse, at Nørrebro må betragtes som værende fuldt udbygget, og at der ikke er plads til flere boliger i bydelen. Det er derfor ikke relevant at tænke i øget byfortætning i de stationsnære områder på Nørrebro, som det sker aktuelt ved Nuuks Plads med planerne om at bygge et højhus. Der er derimod brug for at tænke i bæredygtige byrum omkring metrostationerne, der kan fungere som gode opholdsrum, og hvor der både indtænkes LAR- og grønne løsninger. Nørrebro Lokaludvalg mener i øvrigt, at en fornuftigt diameter for det, der kaldes ”stationsnære områder” – og dermed muligheden for at bygge højt (over 1500 etagemeter) – skal være 300 m og ikke de 600 m, som der bliver opereret med i Kommuneplanstrategien.

Bæredygtig udvikling
Nørrebro Lokaludvalg ønsker at mindske den gennemkørende biltrafik på Nørrebro. Dette kan bl.a. gøres ved at udbygge den kollektive trafik på Nørrebro. Der er på nuværende tidspunkt en stor del af det indre Nørrebro, som ikke er dækket af højklasset kollektiv trafik. Indre Nørrebro er et område, hvor der ligger en række store arbejdspladser bl.a. Rigshospitalet og Panum, hvilket medfører en del gennemkørende trafik, som ville kunne formindskes med tilførslen af højklasset kollektiv trafik til området.

Flere arbejdspladser i København
I Nørrebro Lokaludvalg mener vi, at det vigtigste mål for Kommuneplanstrategien må være at København bliver en bedre by at bo i for alle københavnere. Derfor mener vi ikke, at det bør være et mål at i sig selv at have en 5 % vækst i København, da dette mål kan stå i vejen for nogle af de andre mål man har, bl.a. målet om, at København skal være CO2 -neutral i 2025. Man kan dog diskutere om målet om 5 % vækst i stedet kan være et middel til at nå nogle af de mål, man har med Kommuneplanstrategien, det er bare vigtigt, at det ikke bliver et mål i sig selv.

En sammenhængende by
Nørrebro Lokaludvalg er enig i at de enkelte kvarterer i bydelen skal knyttes bedre sammen, så der ikke er områder i bydelen, der ikke hænger sammen med resten af byen. På Nørrebro har vi store sociale udfordringer, og mange udsatte byområder, som skal knyttes bedre til bydelen – både fysisk og socialt.

Vi ser frem til at vores skole-, kultur- og fritidstilbud, samt beskæftigelsesmuligheder og sundhedsfremmende tilbud forbedres på Nørrebro. Borgerne på Nørrebro har en kortere levealder and andre steder i byen, og Nørrebro har heller ikke de samme sportsanlæg og rekreative anlæg, som man finder andre steder i byen.

Med øgede boligpriser er det vigtigt at sikre at der fremover stadig er en vis del almene ungdoms-, ældre- og familieboliger til en rimelig pris, således at der sikres en blanding af lav, mellem- og højindkomstfamilier, og at disse boliger er fordelt rundt i bydelen, så man får en blandet by og boligmasse som vi har visioner om i Nørrebro Lokaludvalg.

Kvalitet i byen
Ambitionen om at København skal være CO2-neutral i 2025 er glimrende. Ambitionen er dog modstridende med, at man i Kommuneplansstrategien opererer med øget vækst i trafikken. Vi går ind for en omstilling af transporten til gang/cykel og kollektiv trafik. Konkret er satsningen på København som cykelby strålende og et eksempel til efterfølgelse, som også kunne være en måde at skabe nye arbejdspladser på.

Fremtidens klimaforandringer vil påføre meget befæstede og urbane områder som Nørrebro, store skader, hvis infrastrukturen ikke tilpasses til fremtidens udfordringer. I urbane områder med en befæstningsgrad på omkring 81 % er det vigtigt, at løsningerne er robuste, og samtidig at borgerne inddrages i beslutnings- og planlægningsprocesserne. Indfasningen af de 3 forskellige skybrudsplaner for Nørrebro kræver derudover en samtænkning på tværs af de traditionelle forvaltninger, og helhedsløsninger. De løsninger, der foreslås for nogle dele af Københavns Kommune med store arealer til at aflede skybrudsvand, passer ikke til urbane og stærkt befæstede områder som Nørrebro. Derfor er det vigtigt at der findes urbane løsninger. Dette kunne eksempelvis være, at yde økonomisk tilskud til andelsboligforeninger til at etablere grønne tage med LAR-løsninger.

Bæredygtig byudvikling i et urbant område som Nørrebro kræver kreativitet, hvilket projektet Ladegårdsåen er et eksempel på. Åbningen af Ladegårdsåen er et projekt der kan løse flere udestående problemer for Københavns Kommune. Forurening fra biler er et fortløbende sundhedsproblem på Nørrebro, og prognoserne for trafikken ser ikke ud til at blive løst indenfor denne kommuneplanstrategi med omkring 60.000 biler i døgnet på Åboulevarden. Derfor kan en kombination at en tunnel til biltrafikken under Åboulevarden og Ågade, der samtidig kan fungere som skybrudssikring, løse flere af byens udfordringer i området, og skabe flere grønne m2 på Nørrebro og øge livskvaliteten for byens borgere.