Mødedato: 24.01.2013, kl. 17:30
Mødested: Lundtoftegade 87

Høring: Påbud om begrænsning af støj i forbindelse med Metrobyggepladsen Nørrebros Runddel

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
  1. at Lokaludvalget godkender Bæredygtig Bylivsarbejdsgruppens udkast til høringssvar vedr. Høring om Påbud om begrænsning af støj i forbindelse med Metrobyggepladsen Nørrebros Runddel.

Problemstilling

Center for Miljø skal hare meddelt påbud om, at Copenhagen Metro Team skal overholde følgende vilkår ved bygge- og anlægsarbejde på metrobyggepladsen, Nørrebroparken. Grænseværdier for støj

 

·         Følgende grænseværdier for støj skal overholdes udendørs ved nærmeste beboelse:
Mandag – fredag mellem kl. 07.00 – 18.00: 70 dB(A)
Andre tidsrum: 40 dB(A)

Maksimalværdi om natten (kl. 22.00 – 07.00): 55 dB(A)

Bortset fra maksimalværdien er grænserne angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A). For dagperioden kl. 07.00 – 18.00 skal grænseværdien overholdes inden for den mest

støjbelastede tidsrum på 8 timer. For aftenperioden kl. 18.00 – 22.00 skal grænseværdierne overholdes inden for den mest støjbelastede time, og endelig for natperioden kl. 22.00 – 07.00 skal grænseværdierne overholdes inden for den mest støjbelastede halve time.

 

·         Følgende støjende aktiviteter må som udgangspunkt ikke foregå udenfor tidsrummet hverdage mandag til fredag kl. 07.00 – 18.00:

o   Nedramning af spuns, pæle eller lignende.

o   Etablering af sekantpæle eller jordankre,

o   Skærende og slibende aktiviteter – fx betonskæring, asfaltskæring, metalskæring eller lignende.

o   Betonnedbrydning.

o   Anvendelse af elektriske bore- og skæremaskiner eller lignende værktøjer.

o   Anvendelse af tårnkran og lignende. (jf. dog vilkår 4)

o   Anvendelse af trykluftsværktøj.

o   Tilsvarende støjende aktiviteter.

Center for Miljø afgør i tvivlstilfælde, hvad der er støjende

aktiviteter.

  • Copenhagen Metro Team skal foretage løbende støjmåling i forbindelse med anlægsarbejderne. Resultaterne af målingerne skal indsendes til Center for Miljø minimum en gang om ugen eller efter anmodning.
     
  • Valg af maskiner, arbejdsmetoder og indretning af arbejdspladsen skal i øvrigt ske så omgivelserne generes mindst muligt af støj. Dette gælder uanset, om grænseværdierne i vilkår 1 er overholdt.
     
  • Center for miljø kan forlange dokumentation for, at valgte maskiner og arbejdsmetoder er de mest skånsomme for miljøet med hensyn til støj.

Der er deadline for afgivelse af høringssvar mandag d. 4. februar.

Arbejdsgruppens udkast til høringssvar uddeles på mødet.

Løsning

Lokaludvalget godkender Bæredygtig Bylivsarbejdsgruppens udkast til høringssvar vedr. Høring om Påbud om begrænsning af støj i forbindelse med Metrobyggepladsen Nørrebros Runddel.

Videre proces

Sekretariatet forestår den videre proces.

Beslutning

Lokaludvalget drøftede Høring om Påbud om begrænsning af støj i forbindelse med Metrobyggepladsen Nørrebros Runddel og bemyndigede Tom Manczhak og Kim Christensen til at færdiggøre høringssvaret med baggrund i det tidligere afsendte høringssvar.

Til top