Høring: Kommuneplanstrategi
Indstilling og beslutning
Forkvinden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget godkender høringssvaret vedr. Kommuneplanstrategien og beslutter om der skal sendes en rettet udgave.
Problemstilling
Kommuneplanstrategien er i intern høring i Lokaludvalgene fra d. 26. marts til d. 15. maj. Det vil sige at dette høringssvar skulle have været på dagsordenen til Lokaludvalgsmødet d. 30. april, til diskussion og beslutning af, hvordan I ville svare. Det kom den desværre ikke.
Sekretariatet har prøvet at få rykket deadline til d. 23. maj, men det har ikke været muligt. Derfor har Erik Brandt, sammen med sekretariatet, arbejdet på et udkast til høringssvar (se bilag). Udkastet er blevet sendt til udvalget på mail til godkendelse d. 12. maj. Der blev foretaget mindre rettelser af det udkast som Erik Brandt og sekretariatet har udsendt og høringssvaret er indsendt d. 15. maj. Det er op til Lokaludvalget at beslutte om det høringssvar der er sendt er tilfredsstillende eller om der skal sendes en rettet udgave ind.
Kommuneplanstrategien sendes i offentlig høring efter sommerferien.