Nedsættelse af arbejdsgrupper
Indstilling og beslutning
Forkvinden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget godkender nedsættelse af følgende fire arbejdsgrupper: ”Byrum, Miljø og Trafik", "Social og Sundhed", "Børn og Unge (idræt, kultur og skole)" og "Beskæftigelse og Erhverv"
Problemstilling
På Lokaludvalgets fremtidsseminar 11. maj 2014 fandt Lokaludvalget frem til fire arbejdsgrupper, hvorigennem udvalgets arbejde organiseres:
- Byrum, Miljø og Trafik
Denne arbejdsgruppe tager sig bl.a. af høringer og henvendelser vedrørende byrum, lokalplaner, trafik og miljø.
- Social og Sundhed
Denne arbejdsgruppe tager sig bl.a. af høringer og henvendelser vedrørende sundhed og sociale problemstillinger.
- Børn og Unge (idræt, kultur og skole)
Denne arbejdsgruppe tager sig bl.a af høringer og henvendelser vedrørende børne- og ungepolitikker, folkeskolereform, idrætsliv og kultur.
Kulturområdet placeret under denne arbejdsgruppe indtil andet besluttes. Dette tages op i efteråret 2014 på det 2. fremtidsseminar.
- Beskæftigelse og Erhverv
Denne arbejdsgruppe tager sig bl.a af høringer og henvendelser vedrørende beskæftigelse, lokal jobskabelse, erhvervsliv og kreativt iværksætteri.
I de fire arbejdsgrupper arbejdes der desuden med egne projekter og initiativer, og der udarbejdes visioner for Lokaludvalgets arbejde indenfor de fire områder arbejdsgrupperne dækker.
Løsning
Lokaludvalget godkender nedsættelse af følgende fire arbejdsgrupper: ”Byrum, Miljø og Trafik", "Social og Sundhed", "Børn og Unge (idræt, kultur og skole)" og "Beskæftigelse og Erhverv"