Høring: Skolernes maksimale kapacitet 2014/15
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. høring om Skolernes maksimale kapacitet 2014/15 udarbejdet af KIBUI.
Problemstilling
Fastlæggelsen af skolernes maksimale kapacitet er afgørende for optagelsen af elever på skolerne. Grunddistrikterne er vedtaget, og indskrivningen til det kommende skoleår er i gang. Nu skal skolernes maksimale kapacitet fastlægges, således at den enkelte skole får klare rammer for, hvor mange klasser den maksimalt må oprette, og dermed hvor mange elever skolen må indskrive på frit skolevalg. Børne- og Ungdomsudvalget har på mødet den 30. oktober 2013 behandlet forslag til fastlæggelse af skolernes maksimale kapacitet og besluttede at sende indstillingen i høring. Herefter sammenfattes høringssvarene og forslaget igen forelægges for Børne- og Ungdomsudvalget 4. december 2013.
Deadline d. 27. november.
Udkast til høringssvar eftersendes.
Løsning
Beslutning
Da lokaludvalget ikke var beslutningsdygtigt, er den trufne beslutning kun vejledende. Beslutningen er efterfølgende blevet sendt til medlemmerne af lokaludvalget med anmodning om at de inden mandag d. 25. november kl. 12.00 gjorde opmærksom på det, hvis de var uenige i lokaludvalgets beslutning. Ingen medlemmer af lokaludvalget har benyttet sig af denne mulighed. Lokaludvalgets beslutning er derfor endelig.