Sjællandsgade Bad
Indstilling
Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget bemyndiger formandsskabet til at reagere/handle ift. bevarelse af Sjællandsgade Bad som en åben badeanstalt med en driftsbevilling fra Københavns Kommune.
Problemstilling
Sjællandsgade Bad har ikke længere en driftsbevilling efter 2016. Af én eller anden grund er deres drift ikke sikret via samlede ansøgninger og bevillinger til KulturN. Derfor arbejder Foreningen Sjællandsgade Bad nu på at få et politisk parti til at tage deres sag med til forhandlingerne om Budget 2017.
Badeanstalten er drevet af Foreningen Sjællandsgade Bad (siden 2013). De har i dag 70 frivillige og 10.000 besøgende igennem om året. Åbningstiden er gået fra 1 dag om ugen, til nu 5 dage.
Badeanstalten har et budget på 1.85 mio. kr. årligt til husleje, vand, el og varme – og så søger de om yderligere 200.000 kr. til udvikling – i alt lidt over 2 mio. kr.
Foreningen Sjællandsgade Bad har henvendt sig til Nørrebro Lokaludvalg for at høre om Lokaludvalget støtter deres sag og evt. vil udfærdige et støttebrev, en støtte-eklæring på facebook eller noget tredje - hvis det bliver nødvendigt.
Løsning
Lokaludvalget bemyndiger formandsskabet til at reagere/handle ift. bevarelse af Sjællandsgade Bad som en åben badeanstalt med en driftsbevilling fra Københavns Kommune.