Mødedato: 21.06.2016, kl. 17:30
Mødested: Se mail

Nørrebrobasen

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget drøfter og tager stilling til hvad der skal ske med Nørrebrobasen

Problemstilling

Udviklerne (Nemosoft) der i sin tid byggede sitet 'Nørrebrobasen' er gået konkurs. Det betyder at der i dag er mange af funktionerne på Nørrebrobasen der ikke fungerer længere.

Sitet blive i dag hostet hos 3. part (cohasio). Men der er ingen muligheder for at udvikle, rette, slette eller andet med det site, som det bliver hostet der. Det skyldes at sitet i sin tid blev bygget som én stor database for de 6 lokaludvalg, der gik med på løsningen. 

I Sekretariatet ser vi følgende to muligheder:

  • Vi lukker Nørrebrobasen ned og henviser i stedet foreninger til at oprette deres begivenheder hos Kulturnaut (som i dag er det site, der samler op på begivenhederne) - 0 kr.
    For 4.000 kr. ex. moms kan vi få lavet en simpel udtræk-løsning, hvor man kan gå ind på en url og hente et udtræk med databaseoplysninger i excel format. Det er blandt andet blevet brugt til at hive e-mail adresser ud på de registrerede, så man kan skrive til foreningerne med relevant info.
  • Vi får lavet en decideret ny bydelsportal. Dvs. en hjemmesideløsning bygget i wordpress med eget tema. Her kan man flytte alle kontakter/foreninger over fra det gamle site.
    Det er en løsning tilføjet en funktion til oprettelse af nye kontakter/foreninger/besøgende, hvor brugerne selv kan oprette profiler, samt rette data.       
    Andre funktioner inkluderer: Mulighed for at kontakter/foreninger får tilsendt tabt password, link til kultunaut til oprettelse af events, udtræk af foreninger/kontakter i excelformat, oprettelse af feed fra Kultunaut med begivenheder i området
    Denne løsningen kan vi få lavet for 20.000 ex. moms, takket være Brønshøj/Husum Lokaludvalg, der har betalt for en stor del af udviklingen, deres pris var 28.320,00. Hvis vi kan få flere lokaludvalg med, kan vi minimere udgifterne yderligere.      

         I kan se Brønshøj/Husum-Lokaludvalgs side her; http://www.2700bydelsportal.dk/

Det er også en mulighed at Lokaludvalget beslutter at lukke siden midlertidigt ned, indtil det vurderes at der er puljemidler nok - eks. i slutningen af året. Eller det kan besluttes at vi afsætter midler i 2017 efter nytår.

Note: tilbuddet er udarbejdet af Stefan Ravn og Martin Dalgaard Jensen, fra CeroMedia.  

Løsning

Lokaludvalget drøfter og tager stilling til hvad der skal ske med Nørrebrobasen

 

 

Beslutning

Lokaludvalget drøftede, hvad der skulle ske med Nørrebrobasen og besluttede at bede sekretariatet om at komme med et forslag til hvad der skal ske med Nørrebrobasen, og få et tilbud på at lave et udtræk af foreningsdatabasen og hvad det koster at lave en model der viser aktiviteter fra Kultunaut på hjemmesiden.
Til top