Mødedato: 21.03.2013, kl. 17:30
Mødested: Lundtoftegade 87

Udpegning af medlemmer til følgegruppen for Nørrebrogade projektet

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
  1. at Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning om udpegning af medlemmer til følgegruppen for Nørrebrogade projektet.

Problemstilling

Formanden for Lokaludvalget har mødtes med Teknik- og Miljøforvaltningen og Lokaludvalget er blevet bedt om at melde tilbage angående sammensætnigen af følgegruppe for Nørrebrogadesprojektet. Lokaludvalget skal drøfte den forslåede sammensætning.

  • Tre personer fra Nørrebro Lokaludvalg samt Lokaludvalgssekretær Maja Ingvartsen
  • Nørrebro Lokaludvalg aftaler med Nørrebro Handelsforening, hvem der skal repræsentere handelsforeningen i det videre arbejde.
  • Der var enighed om, at Føtex har en interesse i projektet (det skal afklares i hvilket omfang og til hvilket projekt Føtex skal inddrages (Nørrebrogade 2. etape/helhedsplan for Stationsområdet))
  • En person fra Dansk Cyklist forbund
  • En person fra Miljøpunkt Nørrebro
  • Nørrebro Lokaludvalg har kontakt til borgergrupper i Søllerødgade og Stefansgade, lokaludvalget vurderer om de skal inddrages i følgegruppen, det samme gør sig gældende for repræsentanter for Ægirsgade.
  • Områdefornyelse af Sjællandsgade og Elmegadelauget udgår af følgegruppen.
  • MOVIA har meddelt at udtræder af følgegruppen

Løsning

Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning om udpegning af medlemmer til følgegruppen for Nørrebrogade projektet.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte sammensætningen af følgegruppen for Nørrebrogade projektet og udpegede Kim Christensen, Troels Glismann, Hans Mejlshede og Erik Brandt som Nørrebro Lokaludvalgsmedlemmer af følgegruppen. Tom Manczak deltager ved møder, hvor metrospørgsmål drøftes.
Til top