Mødedato: 19.11.2014, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Jagtvej 69

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Forkvinden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
  1. at Lokaludvalget drøfter og beslutter, hvorvidt lokaludvalget ønsker at bistå Procasa ydeligere i udviklingen af den midlertidige brug af grunden Jagtvej 69.   

Problemstilling

Lokaludvalget har fået en henvendelse og afholdt et møde med selskabet Procasa, der ejer grunden Jagtvej 69. Kim Christensen og Mogens Petersen deltog i mødet, hvor Procasa oplyste om deres fremtidige planer for byggeri på grunden, der indeholder detailhandel i ét plan med ungdomsboliger ovenpå, evt. med et grønt tag.      

Procasa anmoder Lokaludvalget om, at bistå Procasa med at udvikle midlertidige aktiviteter på grunden Jagtvej 69 de næste 2-5 år, mens en helhedsplan for området udarbejdes. Den nuværende byhave har ikke nogen officiel aftale med Procasa.

T.O. den fremtidige helhedsplan kommer i høring, og det er ikke denne, der her skal diskuteres.  

På mødet aftaltes det, at Lokaludvalget udelukkende bistår Procasa med at etablere kontakt til grupperingen Byhave 69, så Procasa kan undersøge om Byhave 69 har et ønske om at indgå i en officiel og legaliseret aftale om midlertidig brug af grunden. Da Jagtvej 69 er en omdiskuteret politisk sag, hvor der er mange interessenter og mange følelser involveret skal evt. mere omfattende bistand til selskabet Procasa drøftes af et samlet lokaludvalg.
 
Se bilag for officiel henvendelse fra Procasa.

Løsning

Lokaludvalget drøfter og beslutter, hvorvidt lokaludvalget ønsker at bistå Procasa ydeligere i udviklingen af den midlertidige brug af grunden Jagtvej 69.   

Beslutning

Lokaludvalget drøftede og besluttede, at man formidler kontakter og derefter ikke går yderligere ind i udviklingen af den midlertidige brug af grunden Jagtvej 69.
Til top