Mødedato: 19.11.2014, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Hurtigere behandling af ansøgninger til Byens Puls resten af 2014

Indstilling og beslutning

Forkvinden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg
  1. at Lokaludvalget bemyndiger formandskabet til løbende at bevilge op til 10.000 kr. til de 2014-ansøgninger, der kommer indtil d. 15. december.
  2. at Lokaludvalget bemyndiger formandskabet til løbende at kunne disponere midler til kommunikation, synliggørelse og fremme af Lokaludvalgets arbejde.

Problemstilling

Nørrebro Lokaludvalg modtager i perioden fra slutningen af november til midt december en række ansøgninger til juleprojekter og andre projekter, der foregår i december måned.

Forudsat, at der kommer midler retur til Lokaludvalget pulje, vil det lette det administrative arbejde og gøre ansøgningsprocessen i denne periode mere fleksibel, hvis formandskabet i samarbejde med Sekretariatet, lige som sidste år, kunne tage stilling til disse ansøgninger løbende.

Endvidere kan Formandskabet i samarbedje med Sekretariatet vælge at bruge eventuelle resterende puljemidler midler til kommunikation, synliggørelse og fremme af Lokaludvalgets arbejde. 

Lokaludvalget skal på mødet d. 16. december formelt godkende Formandskabets beslutninger. 
 
Ansøgninger vedrørende støtte til projekter i 2015 vil blive behandlet normalt på mødet i december og januar.   

Hvis indstillingen imødekommes vil det blive meddelt på hjemmesiden, at der er mulighed for løbende ansøgninger, forudsat at der er penge i puljen.

Løsning

Lokaludvalget bemyndiger formandskabet til løbende at bevilge op til 10.000 kr. til de 2014-ansøgninger, der kommer indtil d. 18. december.

Beslutning

1. at Lokaludvalget bemyndigede formandskabet til løbende at kunne bevilge op til 10.000 kr. til de 2014-ansøgninger, der kommer indtil d. 15. december.
2. at Lokaludvalget bemyndigede formandskabet til løbende at kunne disponere puljemidler til kommunikation, synliggørelse og fremme af Lokaludvalgets arbejde.
Til top