Mødedato: 19.08.2015, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Kommende høring: Fremtidens Fritidstilbud III

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg

  1. at Lokaludvalget bemyndiger Børne&Unge-arbejdsgruppen til at udarbejde og indsende høringsvar til kommende høring: Fremtidens Fritidstilbud III

Problemstilling

Vi har erfaret, at der kommer endnu en høring vedr. Fremtidens Fritidstilbud. Den skulle blive offentliggjort på Bliv Hørt den 26. august med en frist for høringssvar, der ligger inden næste ordinære udvalgsmøde. Den kommende høring indeholder en række forslag til  fremtidens klyngestruktur, dvs. hvilke institutioner, der skal organiseres under samme klynge, og hvilket aldersskel klyngestrukturen skal rumme.

Baggrund
Med folkeskolereformen er skoledagen blevet længere – og åbningstiden i fritidstilbuddet bliver tilsvarende kortere. Således er vurderingen at børn og unge i fremtiden vil benytte fritidstilbud i færre timer på skoledage. Dette ligger til grund for de to høringer vedr. Fremtidens Fritidstilbud der allerede er overstået, på baggrund af hvilke, det nu er fastlagt hvilke matrikler mm. der skal fungere under fremtidens fritidstilbud.   

Høringsfristen er højst sandsynligt inden næste ordinære udvalgsmøde den 29. september 2015.  

Løsning

Lokaludvalget bemyndiger Børne&Unge-arbejdsgruppen til at udarbejde og indsende høringsvar til kommende høring: Fremtidens Fritidstilbud III

Beslutning

Lokaludvalget bemyndigede Børne&Unge-arbejdsgruppen til at udarbejde og indsende høringssvar til kommende høring: Fremtidens Fritidstilbud III.

Til top