Høring: Agenda 21-strategien

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 

1. at lokaludvalget godkender udkast til høringssvar skrevet af Teknik-, Miljø- og Byrumsarbejdsgruppen vedr. høring om Agenda 21-strategien.   

Bæredygtige sammenhænge
- Agenda 21-strategien for 2016-2019

Agenda 21-strategien er Københavns Kommunes strategi for, hvordan man vil involvere og engagere københavnerne i at tage del i udviklingen af en bæredygtig by. Strategien er et redskab, der skal sikre en mere bæredygtig udvikling af byen og at miljø- og klimaprojekter opnår en bedre forankring hos byens borgere. Målet er at skabe rum og mulighed for, at københavnerne kan engagere sig og tage medansvar for, at kommunens miljø- og klimamålsætninger opfyldes.

Baggrund
Agenda 21-strategien skal supplere kommunes øvrige indsatser på miljø- og klimaområdet.  Den er orienteret mod borgerne, da københavnernes viden og erfaringer om byen ses som en ressource, der bidrager og kvalificerer arbejdet med at udvikle en bæredygtig by. Involveringen af borgerne giver mulighed for, at der kan skabes løsninger på miljø- og klimaområdet som er helhedsorienterede og forankrede i borgernes liv og hverdag.

Helhedsorienteret bæredygtighedsbegreb
Agenda 21-strategien tager udgangspunkt i et helhedsorienteret bæredygtighedsbegreb. Det vil sige, at der i det miljømæssige arbejde også tages højde for sociale og økonomiske forhold.

Strategiens overordnede målsætninger:

• At fremme københavnernes muligheder for at være aktivt deltagende, medansvarlige og medskabende i forhold til at nå Københavns Kommunes eksisterende målsætninger på miljø- og klimaområdet.
• At understøtte partnerskaber, hvor myndigheder, borgere, virksomheder og organisationer kan samarbejde om at skabe et bæredygtigt København.
• At sikre en indsats på tværs af kommunens planer for borgerinvolvering i arbejde med bæredygtighed.

Områder for implementering
Kommunen ønsker at øge samarbejdet med københavnerne (borgere, virksomheder, organisationer) bl.a. i forbindelse med:
-          At reducere energiforbrug og øge grøn mobilitet
-          At fremme genbrug, genanvendelse, deleordninger og reducerer madspild
-          At sortering af husholdningsaffald bliver en god ny vane
-          At koordinere private og offentlig arealer i forbindelse med klimatilpasning

Udkast til høringssvar:

Strategien bekræfter, at det vi gør er rigtigt. Vi er langt fremme med både bæredygtighed, ressourcer og klimatilpasning. Vi arbejder allerede i vidt omfang med de områder, der beskrives i strategien og har udarbejdet planer. 

Under partnerskaber er Lokaludvalg og Miljøpunkter nævnt en passant. Vi mener selv at lokaludvalgene og miljøpunkterne er hjørnesten i kommunens agenda 21 arbejde og det giver denne passage ikke indtryk af.

Økonomiske incitamenter betyder noget

I tillæg til planens fokus på fællesskaber og den sociale sammenhæng som driver for en mere bæredygtig adfærd, så ønsker vi at pege på økonomi som en central driver – både for den enkelte borger, men også når fællesskaber træffer beslutninger (f.eks. gårdlaugsbestyrelser).

I dag er der alt for svage incitamenter for at agere bæredygtigt lokalt. Det gælder alt fra offentlig transport, sekundavand/LAR og affald/ressourcegenbrug.

Eksempel på forringelse af affaldsordning

Hvis et gårdlaug opsætter kompost, påtager man sig en langt større ekstraudgift, end man bliver kompenseret for i affaldstaksten. På Nørrebro blev de gårde der sorterede mest affald ramt hårdest af de nye takster i 2011, mens de gårde der ikke sorterede overhovedet fik de største besparelser.

Det er klart, at det stiller bæredygtige gårdlaugsbestyrelser i en meget svær situation, når kommunen laver den slags kovendinger. Den let forbedrede ordning der er nu, er slet ikke tilstrækkelig til at vende stemningen rundt igen.

Eksempler på gårde i LAR/sekunda proces

AB Pegasus: Nørrebro, 173 boliger i etageejendomme – projekt til 5,2 mio. kr., grønne går vedtaget i BR. Skybudssikring, faskiner og LAR skal betales af beboerne selv, ikke med i projektet. Ordninger til sekundavand og LAR er sandsynligvis for dårlige og tilladelser fra kommunen for besværlige, til at de vil gå videre med den del - selv om de har mange af pengene selv.

AB Jojo: Nørrebro: ca. 500 boliger har fået bevilget ca. 2 ¼ mio. i reducerede kloakrefusionmidler til pt. 3 karreer af 4 - i de 2 er der fællesvaskeri. På grund af forringelse af kloak og sekundavandsordning er projektet grundstødt – det har givet frustration blandt beboerne, der meget gerne vil gøre det rigtige. 

Partnerskab eller skilsmisse?

Virkeligheden er langt fra de strategiske målsætninger – der er ingen penge. Kommunen har problemer med at indgå i partnerskaber og betale en del af det lokale arbejde, når det fx kommer til Følgegruppen for De gamles by, Ladegårds Å-projektet, overtagelse af ByOasen og Smart Miljøstation. Det er alle meget populære agenda21-projekter, som kommunen gerne vil være en del af, men man ønsker ikke at følge op økonomisk på lokalt plan.

Formuleringen må derfor gerne strammes, så kommunen forpligter sig til at indgå lokale partnerskaber. Det må også gerne slås fast at Områdefornyelser i denne sammenhæng er at betragte som kommunen og at de derfor skal indgå lokale partnerskaber uden om diverse udbudsregler mm.

Lokalt agenda 21-LAR center frem for Klima X

Et eksempel på, at kommunen prioriterer det centrale over det lokale er det foreslåede Klima X – et samarbejder mellem kommunen, HOFOR og DAC. En troika, som allerede har omfattende samarbejde, men ingen særlig nærhed til gårdlaug osv., som er dem der skal vedtage projekterne lokalt.

I stedet burde man lave et lokalt LAR-center og en tilhørende pulje til rådgivning om og udførsel af konkrete LAR/sekunda-projekter. Det ville jeg fra et lokalt perspektiv være en værdifuld udmøntning af ag21-planen, som den er formuleret i agenda 21-statusnotatet til TMU fra marts måned (pkt. 3):

Aktiviteten bygger i 2015 videre på den kommunikationsindsats rettet mod private grundejere, der allerede findes på nettet. I 2015 udvides hjemmesiden, og der udvikles en vejledning af borgere og virksomheder om klimatilpasning. Som en yderligere del af indsatsen uddannes lokaludvalg og miljøpunkter til at kunne udbrede kendskab til og muligheder for klimatilpasning.

Dags dato er Nørrebro Lokaludvalg og Miljøpunkt Nørrebro ikke blevet opkvalificeret og vi ser frem til at opkvalificering kommer til at indgå i den videre proces og dialog med forvaltningen om fordeling af arbejdet med klimatilpasning jf. også vores netop indsendte høringsvar om omverdeninddragelse i klimatilpasningsindsatsen.

 

 

 Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar skrevet af Teknik-, Miljø- og Byrumsarbejdsgruppen vedr. høring om Agenda 21-strategien.