Puljemiddelkriterier
Indstilling
Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget godkender forslag til nye puljemiddelkriterier.
- at Lokaludvalget godkender forslag til ændring i kriteriet for at søge op til 20.000 kr. i Byens puls.
Problemstilling
Puljemiddelarbejdsgruppen har arbejdet på et udkast til reviderede puljemiddelkriterier siden juni. Deres forslag til ændringer blev præsenteret på fremtidsseminaret og man blev her enige om det vedhæftede ændringsforslag (markeret med grønt i bilaget).
Man blev også enige om at foreslå følgende ændring i kriteriet for at søge op til 20.000 kr. i Byens puls: I særlige tilfælde ydes der støtte på op til kr. 20.000 – her er det et krav, at to eller flere foreninger går sammen og søger om støtte. (Kriteriet lød før således: I særlige tilfælde ydes der støtte på op til kr. 20.000 – her er det et krav, at to eller flere foreninger el.lign., som ikke tidligere har samarbejdet eller hører under samme organisation, går sammen – endvidere skal der være særlige netværksskabende elementer i projektet med henblik på at skabe nye sociale bånd og kulturmøder i bydelen.)
Løsning
- Lokaludvalget godkender forslag til nye puljemiddelkriterier.
- Lokaludvalget godkender forslag til ændring i kriteriet for at søge op til 20.000 kr. i Byens puls.
Beslutning
1. Der var afstemning om indstillingen.
For stemte: Erik Brandt, Hans Mejlshede, Jannich Kofoed, Jens Villadsen, Jette Nielsen, Kim Christensen, Lars Christiansen, Maja Gregersen, Masti Jutka, Paul Opstrup og Niels Clemmensen.
Undlod at stemme: Gitte Kristensen.
Lokaludvalget godkendte forslag til nye puljemiddelkriterier.
2. Lokaludvalget godkendte forslag til ændring i kriteriet for at søge op til 20.000 kr. i Byens puls.