Skoledistrikter og skolekapacitet på Nørrebro

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

1. at problemstillingen omkring skolekapaciteten på Nørrebro drøftes af Lokaludvalget.

2. at børne/unge-arbejdsgruppen bemyndiges til at gå i dialog med Børne- og Ungdomsudvalget om de politiske visioner for folkeskolen på Nørrebro, inden der tages stilling til en løsningsmodel for kapacitetsbehovet på Nørrebro.

Problemstilling

Ifølge Børne- og Ungdomsforvaltningens prognoser kommer der til at mangle 5 skolespor på Nørrebro i omkring 2023. Et skolespor er 0.- 9. klasse, dvs. at et skolespor er ca. 250 børn, hvis der i gennemsnit er 25 børn i en klasse.

Børne/unge-arbejdsgruppen er lige nu i gang med at kigge nærmere på kapacitetsbehovet og BUFs fremskrivninger.

Arbejdsgruppen er pt. nysgerrige på:

• I hvilke skoledistrikter er behovet for mere kapacitet størst?

• Bliver familier med børn boende i bydelen, og er der forskel på graden af fraflytninger fra kvarter til kvarter?

• Hvor mange af Nørrebros børn går i privatskole eller skoler udenfor Nørrebro?

• Er der flere eller færre, der vælger folkeskolen?

• Kommer vi til at mangle endnu flere pladser, hvis flere forældre vælger folkeskolen?

• Hvordan er skoledistrikterne sammensat i dag ift. at blande Nørrebros børn?

Fakta
I dag går ca. 50 % af bydelens børn og unge i skolealderen ikke i folkeskole på Nørrebro. De går dels i privatskole, dels på folkeskoler i andre bydele. I BUFs fremtidsprognoser er det ikke indregnet, hvad der sker hvis flere forældre vælger at indskrive deres børn på en folkeskole. 

Når man kigger på kapaciteten i de enkelte skoledistrikter, ser tallene således ud (pr. 30.09.2017):

NB det er ikke medregnet, at flere set ift. tidligere år, flytter fra distriktet inden de når skolealderen, derfor er tallet for antal 5-14-årige i 2022 usikkert. Tallene kan dog sige noget om i hvilket skoledistrikt, der er født mange børn.

Dialog med Børne- og Ungdomsudvalget om visioner for folkeskolen på Nørrebro
Børne/unge-arbejdsgruppen ønsker – inden der tages stilling til en løsningsmodel for kapacitetsbehovet – at gå i dialog med Børne- og Ungdomsudvalget om de politiske visioner for folkeskolen på Nørrebro. Er politikerne tilfredse med søgningsprocenten i folkeskolen i dag? Ønsker man en blandet folkeskole? Er det en prioritering, at børn kan gå i folkeskole i deres nær-kvarter?

Det er børne/unge-arbejdsgruppens ønske, at der planlægges mere skolekapacitet dér, hvor behovet er størst, så vejen til skole er så kort som muligt. Desuden at forvaltningen er bevidst om, hvad der sker, når der laves ændringer i skoledistrikterne ift. at sikre skoledistrikter med en blandet sammensætning af børn (indkomst, etnicitet osv.). 

Tallene fra skoledistrikterne (ovenfor) viser, at behovet for mere skolekapacitet ser ud til at blive størst i hhv. Blågård Skole-distrikt og Rådmandsgade Skole-distrikt.  

Processen og BUFs løsningsforslag
BUF er blevet bedt om, at komme med en løsning på kapacitetsbehovet. Tidsplanen er, at der skal en planlægningsbevilling op til Budget 19’, der forhandles i sensommeren 2018.

Projektet er pt. i en undersøgelsesfase. BUF og Team Ejendomsoptimering i ØKF er pt. i gang med at undersøge hele Nørrebro for grunde og muligheder for at imødekomme det fremtidige kapacitetsbehov.

Der bliver kigget på forskellige løsninger:

• Bygge en helt ny skole med 4 skolespor.
• Udeskole i Hans Tavsens Park, der kan give 0,5 skolespor.
• Skabe et ekstra skolespor på Blågård Skole, da den tidligere Hellig Kors Skole og Blågård Skole i sin tid var to skoler med 2 spor på hver. I dag er der 3 spor på Blågård Skole. Det er derfor vurderingen, at der kan findes et ekstra skolespor på skolen uden at udbygge.
• Oprette en overbygningsskole.

Udmelding fra BUF vedr. Fensmarksgade Skole og Hillerødgade Skole:

• Fensmarksgade Skole fik en bevilling på Budget 2018 til en udvidelse af skolens specialpladskapacitet med 28-33 pladser til kategori 4-børn (psykisk syge eller psykisk skrøbelige børn) på Fensmarksgade Skole. I alt 0,8 mio.kr. i samlet anlæg i 2017.

• Hillerødgade Skole er for lille. Den har kun 2 skolespor og kan ikke løse behovet.
  Desuden er argumentet, at det er sårbare specialbørn, man ikke ønsker at flytte rundt på igen. Derudover er der truffet en politisk beslutning om, at man ikke opretter skoler med under 3 skolespor af hensyn til økonomien, dvs. der skal minimum være 3 spor for, at det er rentabelt.  

Idéen om en skole i De Gamles By

Til debatterne til Bilfri Søndag blev vi opmærksomme på, at man i Børne- og Ungdomsudvalget er interesseret i at undersøge, om der kan bygges en skole i De Gamles By. 

Der er tale om, at rive de tre bygninger ned, der pt. bliver brugt til administration for Sundhedsforvaltningen langs Sjællandsgade, og bygge en skole på den matrikel. De nuværende bygninger er blevet vurderet som ikke-egnede til skole.

Børne/unge-arbejdsgruppen har, på et arbejdsgruppemøde 26. oktober 2017, orienteret BUF om historikken i De Gamles By, samt understreget, at Lokaludvalget ikke kan støtte et byggeri, der forringer/formindsker de grønne arealer i De Gamles By. 

Løsning

1. Problemstillingen omkring skolekapaciteten på Nørrebro drøftes af Lokaludvalget.
2. Børne/unge-arbejdsgruppen bemyndiges til at gå i dialog med Børne- og Ungdomsudvalget om de politiske visioner for folkeskolen på Nørrebro, inden der tages stilling til en løsningsmodel for kapacitetsbehovet på Nørrebro.

1. Problemstillingen omkring skolekapaciteten på Nørrebro blev drøftet af Lokaludvalget.

2. Børne/unge-arbejdsgruppen blev bemyndiget til at gå i dialog med Børne- og Ungdomsudvalget om de politiske visioner for folkeskolen på Nørrebro, inden der tages stilling til en løsningsmodel for kapacitetsbehovet på Nørrebro.