Mødedato: 12.12.2013, kl. 17:30
Mødested: Lundtoftegade 87
Samarbejdsaftale med Røgfrit København
Se alle bilag
Til top
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg
- at Lokaludvalget godkender, at der indgåes en samarbejdsaftale mellem Nørrebro Lokaludvalg og Røgfrit København.
Problemstilling
Nørrebro Lokaludvalg er blevet kontaktet af Røgfrit København med henblik på, at opstarte et lokalt forankret samarbejdsprojekt på Nørrebro. Røgfrit København er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og er geografisk placeret i Sjællandsgade. Oplægget er, at vi indgår en samarbejdsaftale med Røgfrit København, hvor vi i fællesskab vil arbejde med røgfrihed på Nørrebro. De konkrete projekter er ikke definerede endnu, men de første tanker går på at opstarte et pilotprojekt lokalt på Nørrebro, der skal afprøve metodisk, hvordan man kan arbejde med borgerinddragelse i forbindelse med Røgfri Københavns kampagne og indsats. Se mere i bilaget. Projektet skal bl.a. baseres på inddragelse af unges egne idéer til, hvordan en røgfri bydel kan se ud. Det er at betragte som et første udkast, der kan blive ændret undervejs!
Med indsatsen ønsker Nørrebro Lokaludvalg at re-brande Nørrebro som en nytænkende bydel, der sætter rygestop på dagsordenen i tæt samspil med bydelens borgere. Pilotprojektet har bydelens børn og unge som den primære målgruppe og er dermed en præventiv indsats. Samarbejdet vil betyde, at der ansættes en projektmedarbejder i sekretariatet, der sammen med de øvrige medarbejdere vil varetage denne nye funktion.
Med indsatsen ønsker Nørrebro Lokaludvalg at re-brande Nørrebro som en nytænkende bydel, der sætter rygestop på dagsordenen i tæt samspil med bydelens borgere.
Løsning
- Lokaludvalget godkender, at der indgåes en samarbejdsaftale mellem Nørrebro Lokaludvalg og Røgfrit København.
.
Beslutning
Der var afstemning om indstillingen. For stemte: Christoffer Rubæk, Erik Brandt, Ibrahim Masri, Jens Villadsen, Jette Nielsen, Jon Jackson, Mette Jokumsen, Tom Manczak og Troels Glismann. Imod stemte: Annette Bellaoui, Klaus Lorenzen, Mogens Petersen, Niels Clemmensen og Sven Knudsen. Undlod at stemme: Gitte Jørgensen og Hans Mejlshede. Indstillingen blev vedtaget og Lokaludvalget godkendte, at der arbejdes videre med et samarbejde mellem Nørrebro Lokaludvalg og Røgfrit København.