Mødedato: 31.08.2020, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Oplæg: Tilpasning af lokaludvalg

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget tager oplæg om tilpasning af lokaludvalg til efterretning.
  2. at Lokaludvalget drøfter idéer til tilpasning af lokaludvalg og kommer med input.

Problemstilling

Der har i flere år været arbejdet med at forbedre Københavns Kommunes dialog med københavnerne. En del at dette arbejde har været at se på lokaludvalgenes rolle i dialogen og hvordan det kunne udvikles.

Nørrebro Lokaludvalg og sekretariatet har, i lighed med de 11 andre lokaludvalg, bidraget med input omkring høringsprocesser og meget andet. Materialet fra dette og en række andre spørgeskemaer m.v. har ledt frem mod dette idékatalog til tilpasning af lokaludvalg. 
rapporten har 5 fokusområder: 

1) Formål med lokaludvalg

2) Lokaludvalgenes opgaver - herunder samarbejde med forvaltninger og arbejdet med egne projekter og opgaver. 

3) Repræsentativitet og valg

4) Geografisk inddeling

5) Administrativ organisering

I rapporten berøres udfordringer indenfor hvert område og der stilles en række idéer til tilpasning. 

På Nørrebro Lokaludvalgs møde d. 31. august vil sekretariatschef Flemming Dubgaard Hansen, projektleder Anja Englev Olsen og projektmedarbejder Maria Petersen Ølholm kort præsentere idéer til tilpasning og derefter vil der være en drøftelse med lokaludvalget. Input og tilbagemeldinger fra alle lokaludvalg tages med i det videre arbejde. Nogle forslag vil kunne implementeres efter vedtagelse i Borgerrepræsentationen, andet vil skulle godkendes i Social - og Indenrigsministeriet.

Løsning

  1. Lokaludvalget tager oplæg om tilpasning af lokaludvalg til efterretning.
  2. Lokaludvalget drøfter idéer til tilpasning af lokaludvalg og kommer med input.

Beslutning

1. Lokaludvalget tog oplæg om tilpasning af lokaludvalg til efterretning.

2. Lokaludvalget drøftede idéer til tilpasning af lokaludvalg og kom med input.
Til top