Høring: Forslag til projekttillæg 2023 til Spildevandsplan 2018

Indstilling

Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget bemyndiger Byrums-, Miljø- og Traffikarbejdsgruppen til at skrive et høringssvar vedr. Høring af forslag til projekttillæg 2023 til Spildevandsplan 2018.

Problemstilling

Spildevandsplan 2018 sætter målene for håndtering af spildevand i Københavns Kommune frem til 2028. Planen bliver løbende opdateret med årlige projekttillæg, der giver hjemmel til at implementere konkrete projekter inden for spildevandsplanens rammer.

Forslaget til Projekttillæg 2023 til Spildevandsplan 2018 vil muliggøre 36 projekter indenfor projektkategorierne afløbssystem, klimatilpasning og byudvikling, som er defineret i rammeplanen Spildevandsplan 2018.

Projekterne medvirker til at understøtte kommunens serviceniveau for kloakken, klimatilpasning, målsætninger for badevandskvaliteten i Københavns Havn og Øresund samt statens målsætninger for vandområder.

Der er lavet miljøscreening og truffet afgørelse om ikke at udarbejde miljørapport til forslag til Projekttillæg 2023 til Spildevandsplan 2018.  

Af interesse for Nørrebro er Lundtoftegade Syd samt reduktion af overløb i Harrestrup Å

Projekttillæg 2023 (135 s.) kan ses på www.blivhoert.kk.dk

Høringsfrist: 21. februar. 

Udkast til høringssvar:

Planen skal gøre det muligt at opføre nye bæredygtige boliger. Regnvand og spildevand skal separeres, så regnvandet ikke belaster fælleskloakken. Teksten for Lundtoftegade Syd er:

Plan

Plan Projektområdet skal fortsat være forsynet af HOFOR, og ny kloak der etableres inden for området skal udføres som separate kloaksystemer med særskilt afledning af spildevand og regnvand frem til skel. Indtil der er skabt mulighed for videre separat afledning af regnvand, vil projektområdets separate systemer for både regnvand og spildevand skulle sluttes til fælleskloakken med fortsat afledning til Renseanlæg Lynetten. Der forventes at blive skabt mulighed for videre separat afledning af regnvand indenfor spildevandsplanens perspektivperiode for separatkloakering af byen frem til 2050. 

Nørrebro Lokaludvalg mener det er fornuftigt at separere regnvand og spildevand. Lokaludvalget er klar over, at der benyttes standardformuleringer i planen, som skal angive, om området fx er separat-, fælles- eller spildevandskloakeret.

Alligevel vil vi gøre indsigelse mod formuleringerne, da de er meget langt fra det der er besluttet politisk og det som reelt foregår. Fx benyttes formuleringen ”seperatkloakering af byen frem til 2050”. Separatkloakering af byen inden 2050 ville kræve anslået 100 mia. kr. og at hele byen graves op, så det er lidt uheldigt, at formuleringen kan forstås på denne måde.

Det der er besluttet er, at regnvandet i dele af byen skal afkobles fra fælleskloakken, så fælleskloakken ikke overløber op i gaderne og ud i Øresund, når det regner kraftigt. Det er ikke besluttet at separatkloakere byen. Der bør derfor findes en formulering, som er mere i tråd med det, der er besluttet politisk.

På samme måde fremgår det i tekststykket, at ”ny kloak der etableres inden for området skal udføres som separate kloaksystemer med særskilt afledning af spildevand og regnvand frem til skel”.

Vi må gå ud fra, at det skal forstås bogstaveligt, at løsningerne skal være egentlige kloaksystemer under jorden, som går til skel. Det vil i så fald stå i modsætning til en bæredygtig håndtering og evt. brug af regnvandet og i modsætning til de politiske beslutninger.

Vi vil bede forvaltningen om at bekræfte, at løsningen lige så vel kan være separering af regnvand på overfladen og at det ikke nødvendigvis skal ledes til skel i en kloak under jorden, som senere kobles til et offentligt system. Eller alternativt at forvaltningen ændrer formuleringen i planen.

Vi vil gøre opmærksom på, at matrikelejer og andre lokale aktører arbejder med at skabe et klimakvarter i området, hvor regnvand netop ikke hældes i en kloak og ud til skel, men håndteres lokalt (se vedhæftede). HOFOR og Københavns Kommune har givet tilsagn om at medvirke til at udvikle dette initiativ.

Selv om der er tale om standardformuleringer i planen, så er vores holdning, at det er problematisk praksis og forvaltning, når standardformuleringerne kommer så langt væk fra de politisk besluttede initiativer og det der skal ske i virkeligheden. Det går ikke at have standardformuleringer, som forhindrer borgerne i at håndtere regnvand bæredygtigt og tvinger dem til at lave dyre og klimabelastende rørsystemer under jorden, hvis de ikke ønsker det.

Ang. Svanemølletunnellen
Vi kender, udover denne plan, til www.hofor.dk/skybrudstunnel, som giver et overblik over de berørte områder. Det fremgår dog hverken i planen eller hjemmesiden, hvordan præcist den enkelte matrikelejer bliver berørt af ekspropriationer, deklarationer og rådighedsindskrænkninger. Vil forvaltningen oplyse, hvornår en sådan oversigt bliver lavet og beskrive processen for hvordan borgerne bliver oplyste om planerne?

Løsning