Mødedato: 30.08.2018, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Høring: Høring af placering af centre i regi af strategien for midlertidige døgnophold

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg:

  1. at Lokaludvalget bemyndiger Social- og Sundhedsarbejdsgruppen til at skrive et høringssvar vedr. Høring af placering af centre i regi af strategien for midlertidige døgnophold.

Problemstilling

Den 16. august 2018 godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalget en ny strategi for midlertidige døgnophold, der fremover skal organiseres i planområderne Byen og Syd.

I forlængelse heraf godkendte udvalget samtidig, at den geografiske placering af midlertidige døgnophold på to centre fordeles på tre adresser samt lukning af to rehabiliteringscentre.

Forslaget til placeringen af de to nye centre for midlertidige døgnophold og lukningen af Rehabiliteringscenter Amager og Rehabiliteringscenter Indre by/Østerbro, sendes i høring.

Forslaget til placering af de midlertidige døgnophold er baseret på, at de nye centre placeres i eksisterende kommunale bygninger og en vurdering af, hvor det kommende kapacitetsbehov til midlertidige døgnophold bedst vil være dækket.

Geografisk placering og lukning af to centre

Ambitionen er at samle de midlertidige døgnophold på to store centre i 2020. Forvaltningen har undersøgt mulighederne for at placere indsatsen i eksisterende bygninger og peger på, at centrene placeres på to af kommunens nuværende rehabiliteringscentre, og at indsatsen, der er rettet mod borgere med erhvervet hjerneskade, flyttes til et selvstændigt center som et specialiseret tilbud.

Fra 2020 er følgende gældende:

  • at centret i planområde Byen samles på det nuværende "Hjerneskade- og Rehabiliteringscentret" i Bystævneparken i Brønshøj med akut sygepleje og rehabilitering    

  • at centret i planområde Syd samles på det nuværende Rehabiliteringscenter VKV i Valby (Vigerslevhus) med akut sygepleje, rehabilitering og palliation

  • at rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade flyttes til det, der i dag er Rehabiliteringscenter BIN i København NV
       

  • at Rehabiliteringscenter IBØ (Hellerup) og Rehabiliteringscenter Amager lukkes som rehabiliteringscentre.

Rehabiliteringscenter Amagers rehabiliteringspladser er placeret på plejecenter Hørgården. Der er tale om nyrenoverede et-rumsboliger, hvorfor de efter lukningen i 2020 med fordel kan bruges til et-rums plejeboliger. Med hensyn til Rehabiliteringscenter IBØ vil den fremtidige anvendelse af den ledige bygning også indgå i det videre arbejde med Moderniseringsplanen og kapacitetstilpasning i SUF. Udvalget forelægges sag herom i august 2019.

Høringsfrist fredag d. 7. september. 

Løsning

Lokaludvalget bemyndiger Social- og Sundhedsarbejdsgruppen til at skrive et høringssvar vedr. Høring af placering af centre i regi af strategien for midlertidige døgnophold.

Beslutning

Lokaludvalget bemyndigede Social- og Sundhedsarbejdsgruppen til at skrive et høringssvar vedr. Høring af placering af centre i regi af strategien for midlertidige døgnophold.
Til top