Mødedato: 30.05.2018, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Input til Budget 2019

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at formandskabet bemyndiges til at skrive et udkast til input til Budget 2019.

Problemstilling

Hvert år sender Nørrebro Lokaludvalg input til Københavns Kommunes budget ind til Borgerrepræsentationen. Det nyvalgte Lokaludvalg skal tage stilling til, hvilke input til budgettet man ønsker at sende ind. Det foreslås, at formandskabet bemyndiges til at skrive et udkast, på baggrund af input fra arbejdsgrupperne, som kan diskuteres af lokaludvalget på lokaludvalgsmødet d. 21. juni. Arbejdsgrupperne kan drøfte det på deres møder og komme med input til formandskabet senest d. 12. juni.

Løsning

Formandskabet bemyndiges til at skrive et udkast til input til Budget 2019.

 

Beslutning

Formandskabet blev bemyndiget til at skrive et udkast til input til Budget 2019 på baggrund af input fra arbejdsgrupperne.

Til top