Udpegning af medlemmer til følgegruppe for Kampsportens Hus
Indstilling
Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget udpeger to repræsentanter til følgegruppen for Kampsportens Hus.
Problemstilling
Der blev afsat penge til at bygge Kampsportens Hus på budget 2018 og huset skal bygges på hjørnet af Frederikssundsvej og Lygten. Nørrebro Lokaludvalg har længe arbejdet for at få Kampsportens Hus etableret. Derfor har Kultur- og Fritidsforvaltningen bedt lokaludvalget om at udpege to medlemmer til følgegruppen for Kampsportens Hus. Kultur- og Fritidsforvaltningen har også bedt Bispebjerg Lokaludvalg om at stille med to medlemmer til følgegruppen.
Kampsportens Hus bliver på 3.000 m2 og skal rumme en række forskellige kampsportsforeninger. Derudover er det tanken at pladsdannelsen foran huset skal invitere til bevægelse og aktivitet. I forbindelse med ankomstområdet er det endvidere tanken, at der etableres en mindre café.
Løsning
Lokaludvalget udpeger to repræsentanter til følgegruppen for Kampsportens Hus.
Beslutning
Lokaludvalget udpegede Kim Christensen som repræsentant til følgegruppen for Kampsportens hus og bemyndigede Børn- og ungearbejdsgruppen til at vælge den anden repræsentant i deres gruppe.