Mødedato: 30.04.2024, kl. 17:30
Mødested: Baldersgade 3A

Oprydning under Bispebjerg St.

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget bemyndiger Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen til at skrive en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen om oprydning under Tagensvej ved Bispebjerg St.

Problemstilling

Områdefornyelsen Skjolds Plads har henvendt sig til Nørrebro Lokaludvalg om manglende oprydning på arealet under broen/Tagensvej ved Bispebjerg St. Arealet bliver i dag flittigt brugt og, især efter åbningen af Nordvestpassagen, hvor det er blevet en naturlig smutvej for gående og cyklister på tværs af området mod Rovsingsgade og videre ind i Haraldsgadekvarteret.

Arealet udgøres af tre tidligere togtunneller. I den ene er etableret en skaterrampe, den anden bruges til gennemgang og den tredje er blot jernbaneskinner. Udover selve skaterrampen, som Kultur- og Fritidsforvaltningen renholder, er der ikke aftaler om renhold af de andre tunneller. Den midterste tunnel ejes af Teknik- og Miljøforvaltningen, men har ikke vejstatus eller lignende og renholdes og vedligeholdes derfor ikke. Den tredje ejes af DSB ejendomme og renholdes sparsomt. Den manglende eller sparsomme oprydning i området gør at flere beboer oplever området som utrygt.

Der er brug for at området får status som vej, så det kan blive vedligeholdt og renholdt. Derudover kan der kigges på belægningen og bedre adgangsforhold til vejen for både gående og cyklende.

Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen har behandlet henvendelsen og arbejdsgruppen vil gerne kontakte Teknik- og Miljøborgmesteren for i første omgang at få området klarificeret som vej, så det kan blive vedligeholdt og renholdt.

Løsning

Lokaludvalget bemyndiger Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen til at skrive en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen om oprydning under Tagensvej ved Bispebjerg St.

Beslutning

Lokaludvalget bemyndigede Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen til at skrive en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen om oprydning under Tagensvej ved Bispebjerg St.

Til top