Mødedato: 30.04.2019, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Egne projekter

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget godkender at der bevilges op til 24.500 kr. til projekt: Europa-Parlamentsvalg på Nørrebro.

Problemstilling

Da udvalgsmedlem Erik Brandt mener at der er uklarhed om beslutningen ønsker han at punktet drøftes igen, så der kan skabes klarhed om den trufne beslutning.

På Lokaludvalgsmødet d. 12. december blev den foreløbige årsplan godkendt og det blev nedsat projektarbejdsgrupper for de enkelte projekter. De enkelte projektarbejdsgrupper skulle lave projektbeskrivelser og følgende projekter er blevet godkendt:

  • Bilfri Søndag
  • Byhavefestival
  • De tavse stemmer
  • Spørgeskemaundersøgelse målrettet børn og unge på Indvandrer Kvindecenteret
  • Ghetto Talks
  • Tænk nyt, højt og ta’ ansvar!
  • Verdensmålene i spil, både på Nørrebro og i EU
  • Fælles fortælling for Nørrebro
  • Debat arrangement om partikelforurening
  • Frokost i det grønne – Åbning af Nørrebro Parken
  • Erhvervsnetværk/gademarkeder
  • God tur til Bakken 2019

Europa-Parlamentsvalg på Nørrebro: Med udgangspunkt i Nørrebro lokaludvalgs succesfulde valgarrangement i forbindelse med kommunalvalget i 2017 ønskes det at bygge videre på den demokratiske forankring, det store valgarrangement bidrog med. Derfor er det målet, at endnu en gang at kunne bidrage til en lokal debat, dog denne gang med et europæisk udsyn. Arrangementet kan, afhængigt af folketingsvalget, tilpasses således, at de to valg kan sammenkobles i ét debatarrangement.

Løsning

Lokaludvalget godkender at der bevilges op til 24.500 kr. til projekt: Europa-Parlamentsvalg på Nørrebro.

 

Beslutning

Der blev stillet ændringsforslag om at ændre projektet til en folketingsvalgsdebat.

For stemte: Alexander van Deurs, Bjarke Kværnø, Ea Landerholm, Flemming Jensen, Jens Villadsen, Jette Nielsen, Kim Christensen, Majbritt Svensson, Masti Jutka, Mie Brandstrup, Mogens Petersen og Rasmus Grønborg.
Imod stemte: Brita Fabricius og Erik Brandt.
Undlod at stemme: Annette Bellaoui og Claus Aarestrup.
Det blev besluttet at ændre projektet til en folketingsdebat.
Lokaludvalget godkendte at der bevilges op til 24.500 kr. til projekt: Folketingsvalgdebat på Nørrebro

Der blev stillet forslag om at aflyse Folketingsdebatten:

For stemte: Annette Bellaoui, Brita Fabricius, Erik Brandt, Flemming Jensen, Jens Villadsen, Masti Jutka og Mogens Petersen.
Imod stemte: Alexander van Deurs, Bjarke Kværnø, Claus Aarestrup, Ea Landerholm, Jette Nielsen, Kim Christensen, Majbritt Svensson, Mie Brandstrup og Rasmus Grønborg.
Forslaget faldt

Der blev stillet tre forslag om, hvem der skulle inviteres:

1. Alle opstillingsberettigede partier inviteres:
For stemte: Bjarke Kværnø. Kim Christensen, Majbritt Svensson, Mie Brandstrup og Rasmus Grønborg.
Imod stemte: Alexander van Deurs, Annette Bellaoui, Brita Fabricius, Claus Aarestrup, Ea Landerholm, Erik Brandt, Flemming Jensen, Jens Villadsen, Jette Nielsen, Masti Jutka og Mogens Petersen.
Forslaget faldt.

2. Alle opstillingsberettigede partier minus Stram Kurs inviteres:
For stemte: Claus Aarestrup, Jette Nielsen og Masti Jutka.
Imod stemte: Alexander van Deurs, Annette Bellaoui, Bjarke Kværnø, Brita Fabricius, Ea Landerholm, Erik Brandt, Flemming Jensen, Jens Villadsen, Kim Christensen, Majbritt Svenson, Mie Brandstrup, Mogens Petersen og Rasmus Grønborg.
Forslaget faldt.

3. Alle partier repræsenteret i Borgerrepræsentationen inviteres:
For stemte: Alexander van Deurs, Annette Bellaoui, Brita Fabricius, Claus Aarestrup, Ea Landerholm, Masti Jutka og Mogens Petersen.
Imod stemte: Bjarke Kværnø, Flemming Jensen, Jens Villadsen, Jette Nielsen, Kim Christensen, Majbritt Svensson og Rasmus Grønborg.
Undlod at stemme: Erik Brandt og Mie Brandstrup.
Forslaget faldt.

Da der ikke kunne opnås flertal for formen aflyses projektet Folketingsdebat.
Til top