Forretningsorden
Indstilling
Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget godkender forretningsordenen.
Problemstilling
Lokaludvalget skal have en forretningsorden for sit virke. Forretningsordenen sikrer, at arbejdet i lokaludvalget forløber på en hensigtsmæssig måde.
Forretningsordenen skal tage udgangspunkt i Forvaltningsloven og Lov om Kommuners Styrelse samt i Regulativet af 4. november 2021 for lokaludvalg i Københavns Kommune.
På baggrund af diverse ændringer i regulativ for lokaludvalg, skal forretningsordenen nu revideres. Der er bl.a. sket ændringer i forhold til formandskabet, mødevirksomhed, afbud og inhabilitet. Lokaludvalgenes sekretariater har udarbejdet vedlagte forslag til revideret forretningsorden for alle lokaludvalg.
Løsning
Lokaludvalget godkender forretningsordenen.
Beslutning
Lokaludvalget udskød behandlingen af forretningsordenen. Der var forskellige spørgsmål som sekretariatet følger op på til næste møde. Følgende undersøges: Taletidsregler, forperson, afstemningsregler og inhabilitet. Andre eventuelle rettelser sendes til sekretariatet senest onsdag d. 6. april.