Mødedato: 30.01.2024, kl. 17:30
Mødested: Husumgade 44, Baghuset

Høring: Erfaringer med tilpasning af Lokaludvalg

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget drøfter og godkender udkast til høringssvar vedr. erfaringer med tilpasning af lokaludvalg, udarbejdet af forpersonskab og ad hoc-arbejdsgruppe.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen besluttede den 4. november 2021 en række tilpasninger af lokaludvalgenes administrationsgrundlag. Formålet var at skabe de bedst mulige og tidssvarende vilkår for lokaludvalgenes arbejde med københavnerinddragelse og repræsentativitet inden for den eksisterende økonomiske ramme for lokaludvalg.

Denne høring drejer sig om lokaludvalgenes erfaringer med fire delelementer af tilpasningen:

  • Forvaltningernes tidlige inddragelse og høring
  • Valg til lokaludvalg
  • Bydelsplansarbejdet
  • Lokale repræsentantskaber

I høringssvaret efterspørges erfaringer fra arbejdet med hver af de fire områder: Hvad har virket/virker godt? Hvad har været/er svært? Hvad kunne I tænke jer at gøre anderledes/afprøve fremadrettet?

Lokaludvalgssekretariaterne har indsamlet deres egne data og erfaringer med tidlig inddragelse og høringer for 2021 og 2022 samt med valg, bydelsplaner og repræsentantskaber. En opsamling heraf kan læses i bilagene.

På baggrund af lokaludvalgenes høringssvar udarbejder Økonomiforvaltningen en orientering til Gruppeforpersonkredsen om erfaringerne inden for de fire fokusområder, som forventes behandlet inden sommerferien 2024. Der vil blive lagt særligt vægt på lokale repræsentantskaber, som kredsen specifikt har bedt om. Herefter drøfter forvaltningen relevante pointer med de fagforvaltninger og kontorer, der er indgået samarbejdsaftaler med, med henblik på evt. justeringer i samarbejdet i løbet af efteråret 2024. Den samlede erfaringsopsamling vil desuden indgå i BR-sek’s planlægning af ny proces for valg til og modtagelse af nye lokaludvalg 2026.

Baggrund for høringen
Høringen er tilvejebragt, fordi gruppeforpersonskredsen (GFK) på sit møde d. 6. maj 2022 besluttede, at de gerne vil have en tilbagemelding på erfaringerne med det nye tiltag vedr. nedsættelse af lokale repræsentantskaber, der skal godkende og løbende evaluere lokaludvalgenes bydelsplaner. Derudover har kredsen af Lokaludvalgsforpersoner (LUFK) ønsket erfaringsopsamling på de justeringer, der er foretaget vedr. valg til lokaludvalg og arbejdet med bydelsplaner.

Udkast til høringssvar:

Overordnet er vores oplevelse, at det er små forandringer, der er sket med den her tilpasning. Der hvor det har haft den største betydning har været i forhold til den digitale valghandling. Hvad angår bydelsplan og inddragelse af nørrebroerne, så har vi længe arbejdet databaseret og haft nørrebroernes engagement og interesser som udgangspunkt for vores arbejde.

Tidlig inddragelse
Vi synes det er positivt med den tættere knytning til forvaltningerne, der er kommet med samarbejdsaftalerne, men vi betragter det ikke som tidlig inddragelse. Den dialog vi har haft til de halvårlige og helårlige møder har været mere overordnet og ikke været specielt bydelsrettet. Vi har primært haft meget overordnede stormøder og ellers blot modtaget udmøntningen af budgetaftalen fra forvaltningerne på mail. Dem kendte vi godt i forvejen. Møderne har altså ikke gjort det nemmere at planlægge inddragelse i god tid osv. Vi oplever til gengæld at vi mere og mere bliver inddraget tidligt særligt i samarbejdet med TMF. Også flere af de andre forvaltninger har taget tidligt fat i os angående en lokal sag på baggrund af de indgåede aftaler, men der er fortsat lang vej til systematisk tidlig inddragelse. Vi har også haft oplevelser hvor samarbejdsaftalerne er blevet ”misbrugt” eller misforstået i forvaltningerne og har været forsøgt brugt til at uddelegere arbejdsopgaver, der skal være placeret centralt.

Digitalt valg
Vi synes det fungerede godt med det digitale valg. Her på Nørrebro fik vi 25% flere foreninger til at stemme til valget dvs. 101 foreninger – på trods af at rammerne for valget først blev tydelige og politisk godkendt få uger før valghandlingens start. Vi er enige i at det var godt, at man denne gang kunne præsentere kandidaterne inden valget. Vi fik et nyt lokaludvalg med kun 3 gengangere blandt de foreningsvalgte medlemmer – og vi fik et forholdsvist bredt og mangfoldigt kandidatfelt ift. køn, alder, etnicitet, boformer osv. Det digitale valg var nemmere at kommunikere ud end repræsentantskabsmødet – selvom det stadig er en kompliceret procedure med diverse dokumentationskrav og det faktum at man kun kan være med, hvis man er foreningsaktiv. Det udelukker alt andet end lige en stor gruppe af nørrebroerne.

 Vi mener heller ikke, at det er hensigtsmæssigt med det nye krav om minimum 15 medlemmer, da det udelukkede flere små etablerede boligforeninger. Vi oplevede flere, der af den årsag ikke kunne stille op, hvilket skabte vrede og frustration. Hvis man kunne udvide valget til at kunne inkludere nørrebroere, der ikke er knyttet til en traditionel forening, så kunne man bedre involvere fx unge, der bor i private værelser og ikke er foreningsaktive. Civilsamfundet er jo i dag mere løst organiseret og projektorienteret. Et forslag kunne være at arbejde med mere systematisk at involvere uddannelsesinstitutionerne i valget, så f.eks. Professionshøjskolen og KEA kunne opstille et ungt medlem. Som vi også lagde vægt på ved det her valg, vil vi også næste gang bruge ressourcerne på at sikre repræsentativitet både ift. geografi og målgrupper så godt som muligt indenfor de her meget åbne rammer. Det nuværende administrationsgrundlag gør det svært at sikre – Hvis man gerne havde set en sikring af det, så skulle man have tilpasset på en anderledes måde.

Bydelsplan
Vi er enige i pointen om, at arbejdet med bydelsplanen startede op alt for tidligt. Vi var i alt 17 nye medlemmer ud af 25 her i Nørrebro Lokaludvalg og vi var ikke landet godt nok i vores rolle som lokaludvalgsmedlemmer før arbejdet skulle i gang. Der var også for mange intromøder i de første måneder af vores arbejde, så arbejdspresset blev for stort. Møderne med forvaltningerne oplevede vi som meget overordnede dvs. vi havde ikke en særlig tæt kontakt med forvaltningerne under vores arbejdet med planen.  Vi synes bydelsplansarbejdet skal starte ½ år senere næste gang, så der er tid til at forstå de kommunale strukturer og konstituere arbejdsgrupperne inden. Men det var en sjov og spændende opgave at arbejde med bydelsplanen og et rigtig godt fokuspunkt for dialogen med nørrebroerne. Vi synes til gengæld, at vi oplever at forvaltningerne ikke orienterer sig ordentligt i bydelsplanerne og flere steder har vi ligefrem hørt fra forvaltningen, at bydelsplanen jo ikke længere har noget med dem at gøre. Det er ikke hensigtsmæssigt.

Repræsentantskabet
Vi synes repræsentantskabet var et svært format at arbejde med og kommunikere ud. Vores bydelsplan er jo bygget på en dialog vi har haft med nørrebroerne løbende i mange år og intensiveret i bydelsplansprocessen. Derfor er det en svær størrelse med et repræsentantskab hvis holdninger skal vægtes højere med den her godkendelsesfunktion. Vi har i forvejen en række netværk og baggrundsgrupper, der sikrer at vi har fat i mange forskellige målgrupper og aktører indenfor forskellige området fx skolebestyrelser, sociale aktører og unge området. Vi er enige i pointen om, at når idéen med repræsentantskabet er at involvere flere borgere i arbejdet og gerne andre målgrupper end dem der er repræsenteret i lokaludvalget, så er det en udfordring, at man skal være foreningsrepræsentant for at deltage. Vi fik input til bydelsplanen fra repræsentantskabet undervejs, men det vil kræve flere ressourcer at have dem helt tæt på arbejdet gennem bydelsplansforløbet ved siden af den inddragelse, der skal laves af resten af bydelen. Repræsentantskabsmødet brugte vi mest som en præsentation og fejring af bydelsplanen. Det var en hyggelig aften. De input vi fik til mødet, var forståeligt nok, generelt små enkeltsager som enkelte borgere gerne ville have mere fokus på. Vi synes dialogen er vigtigere end godkendelsen, der får symbolsk karakter.

Afslutningsvist skal det siges, at vi gerne havde set en tilpasning, der havde styrket lokaludvalgene og uddelegeret yderligere ansvarsområder til bydelene, samt involveret os i arbejdet med at afprøve nye metoder til inddragelse, så arbejdet blev forankret lokalt. På den måde var lokaludvalgsmedlemmerne og vores sekretariater også blevet opkvalificeret.

Løsning

Lokaludvalget drøfter og godkender udkast til høringssvar vedr. erfaringer med tilpasning af lokaludvalg.

Beslutning

Lokaludvalget drøftede og godkendte udkast til høringssvar vedr. erfaringer med tilpasning af lokaludvalg, udarbejdet af forpersonskab og ad hoc-arbejdsgruppe med de faldende bemærkninger.

Til top