Mødedato: 28.02.2024, kl. 17:30

Input til bydækkende ”paradigme” for lokale trafikplaner

Indstilling

Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget godkender input til bydækkende ”paradigme” for lokale trafikplaner.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen er ved at udarbejde et bydækkende paradigme for lokale trafikplaner. Det skal være et værktøj, der skal anvendes, når der udarbejdes lokale trafikplaner for et mindre område eller en bydel i København. Forvaltningen vil gerne have fem emner som lokaludvalgene mener at en trafikplan skal have fokus på.

Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen har drøftet det på deres møde d. 8. februar. Arbejdsgruppen synes at følgende seks emner er vigtige at have med i paradigmet:

  • Mere fokus på sikkerhed/tryghed i trafikken, særligt for børn.
  • Fremme gående og cyklister og så skal bilerne fylde mindre af det offentlige rum.
  • Der skal være fokus på, at der er sikre skoleveje til alle skoler på Nørrebro.
  • Mere begrønning af vejene - det kan gøre dem til grønne korridorer, til gavn for både biodiversiteten og klimaet.
  • Der skal arbejdes med 0-emissionsveje, særlig omkring skoler og andre steder hvor udsatte borgere bor og opholder sig. Der skal også være fokus at få knallerter væk fra cykelstierne.
  • Færre skilte så der er mindre kompleksitet i reglerne for parkering og kørsel.

Deadline d. 4. marts.

Løsning

Lokaludvalget godkender input til bydækkende ”paradigme” for lokale trafikplaner.

Beslutning

Lokaludvalget godkender input til bydækkende ”paradigme” for lokale trafikplaner med en enkelt rettelse.

Til top