Mødedato: 28.02.2023, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Status på Bydelsplanen

Indstilling

Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget tager orientering om bydelsplansarbejdet og tidsplan til efterretning.

Problemstilling

Bydelsplansarbejdet er nu midt i skrivefasen, og der bliver pt. arbejdet på tekst til de forskellige temaer til bydelsplanen.

Af inddragende aktiviteter er der den 8. februar afholdt et lyttemøde med en række aktører på det sociale område, og den 9. marts er der planlagt et stormøde for idrætsforeningerne i bydelen.

Tidsplan for arbejdet
Her er tidsplanen for den sidste del af arbejdet med bydelsplanen.

1. marts 2023: Udkast til Bydelsplanen sendes rundt til Lokaludvalget

13. marts 2023: Deadline for kommentarer/ændringsforslag til udkastet

22. marts 2023: Dagsorden til Lokaludvalgsmødet sendes ud inkl. udkast til Bydelsplanen. Mail sendes til repræsentantskabet med link til dagsorden som de kan læse bydelsplanen

29. marts 2023: Lokaludvalgsmøde, hvor Lokaludvalget skal godkende bydelsplanen

3. april 2023: Bydelsplanen sendes ud til repræsentantskabet til kommentering

12. april 2023: Deadline for kommentarer og input fra repræsentantskabet

18. april 2023: Repræsentantskabsmøde med fejring af Bydelsplanen

21. april 2023: Dagsorden til Lokaludvalgsmødet sendes ud inkl. endelig Bydelsplan til godkendelse

27. april 2023: Lokaludvalgsmøde, hvor Lokaludvalget skal godkende den endelige bydelsplan

Maj 2023: Layout af bydelsplanen

1. juni 2023: Temadrøftelse om bydelsplanerne i Borgerrepræsentationen  


Repræsentantskabsmødet
Der er sendt invitation til alle foreninger fra CVR-registeret med adresse på Nørrebro, foruden omkring 80 foreninger fra Lokaludvalgets netværk og de omkring 100 foreninger, der stemte ved det digitale valg til Nørrebro Lokaludvalg i marts 2022.   

Pt. er 50 foreninger tilmeldt repræsentantskabet inkl. de foreninger, der er repræsenteret i Lokaludvalget.

Styregruppen for bydelsplanen er i gang med at planlægge repræsentantskabsmødet, som ligger tirsdag den 18. april 2023 fra kl. 17-19. Her skal Bydelsplanen præsenteres og godkendes.  

Invitationen til repræsentantskabsmødet sendes ud primo marts 2023.

Løsning

Lokaludvalget tager orientering om bydelsplansarbejdet og tidsplan til efterretning.

Beslutning

Lokaludvalget tog orientering om bydelsplansarbejdet og tidsplan til efterretning.

Til top