Mødedato: 27.04.2023, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Lukning af Byens Puls

Indstilling

Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg, 

  1. at Byens Puls lukkes for ansøgninger indtil videre.
  2. at Forpersonskabet i samarbejde med Sekretariatet kan åbne for ansøgningsrunde.

Problemstilling

Før mødet d. 27. april er der 768.977 kr. tilbage af puljemidlerne. Heraf er de 500.000 kr. øremærket til 2. runde af Nørrebro Puljen. 

Følges indstillingerne i punktet Byens Puls, vil puljemidlerne for 2023 stort set være disponeret. 

Forpersonskabet indstiller derfor, at der lukkes for ansøgninger til Byens Puls.

Forpersonskabet bemyndiges til i samarbejde med Sekretariatet at åbne for ansøgninger, hvis der kommer tilstrækkelige midler retur via aflyste arrangementer eller ved mindre forbrug.

Løsning

  1. Byens Puls lukkes for ansøgninger indtil videre.
  2. Forpersonskabet i samarbejde med Sekretariatet kan åbne for ansøgningsrunde.

 

 

 

 

Beslutning

1. Lokaludvalget lukker for ansøgninger til Byens Puls indtil videre.

2. Lokaludvalget bemyndigede forpersonskabet til, i samarbejde med Sekretariatet, at kunne åbne for ansøgninger til Byens Puls, når der igen er midler til rådighed.

Til top