Intern høring: Ideoplæg for omdannelse af Bispeengen

Indstilling

Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. intern høring af ideoplæg for omdannelse af Bispeengen, udarbejdet af Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.

Problemstilling

Idéoplægget er en bearbejdning af den visionsskitse for Bispeengbuen, hvor den sydlige brobue rives ned og trafikken samles på den tilbageblivende brobue. Dermed frigøres plads til grønne byrum. Fokus i idéoplægget er at skabe et større sammenhængende grønt område, biodiversitet, et å-løb, reducere trafikstøj for beboere, skabe nye sti- og cykelforbindelser, gode kantzoner, håndtere skybrud, genbruge dele af den nedtagne brobue og på at videreudvikle rum til aktiviteter.

Vision, hovedgreb, dogmer & principper

• Idéoplægget er struktureret gennem én overordnet vision og seks hovedgreb/dogmer:
• Den grønne og urbane engpark / ”Lad bynaturen pible frem!”
• Et livgivende blåt element / ”Brug byens vand til rekreative forbindelser og til at styrke biodiversiteten!”
• Identitetsskabende kulturspor og genbrug / ”Genbrug så meget som muligt at betonen!”
• Nye forbindelser og sammenhænge / ”Forbind bydelene med attraktive forbindelser på tværs!”
• Medskabelse giver aktivitet, diversitet og tryghed / ”Inviter lokale kræfter og andre interessenter til medskabelse af byrummet!”
• Samtænkning giver robusthed / ”Projektet må ikke forhindre eller besværliggøre fremtidige projekter!”

Vision, hovedgreb og dogmer er udfoldet i en række principper.

Principper Landskab, natur & byrum

• Den grønne og urbane engpark beplantes med buske, græsser, urter og træer. Vilde planter får lov at pible frem mellem fragmenter fra brobuen, og vandet i parken understøtter også biodiversiteten.
• Nye sti- og gaderum skaber gode forhold for bløde trafikanter samt gode kantzoner.
• Aktivitetsbåndet under brobuen har vekslende belægninger og mulighed for aktiviteter.
• Det er muligt fleksibelt at tilpasse projektets vægtning af grønne, blå og belagte elementer.

Principper Regnvand & hydraulik

• De rørlagte åer under Bispeengbuen indgår i et samlet Københavnsk vandsystem, hvor der kun er overskud af vand til et å-løb i det sene efterår og tidlige forår.
• Projektet løser udfordringen lokalt i projektområdet gennem pumpesystemer, opmagasinering, recirkulering og stemmeværker.
• Åen starter i et spektakulært vandfald og løber derpå ned i et slynget landskab med bløde brinker.
• En række planlagte overløb sørger for at projektet kan håndtere op til 3000m3 skybrudsvand bl.a. fra Ndr. Fasanvej.
• Åløbet vil kunne forlænges op i Lygte Å parken og ned i Ågadeparken, men det kræver en revidering af idéoplæggets vandsystem.

Principper Trafik, mobilitet & støj

• Biltrafikken flyttes til det nordlige tunnelrør og X-hall flyttes.
• Den tilbagestående brobue kan håndtere 2x2 spor med en hastighed på 50 km/t. Kapacitet for biler opretholdes.
• Der er regnet på effekten af støjværn for tre scenarier: Genbrug af de eksisterende, opgradering til støjværn med absorption samt en komplet støjinddækning af Bispeengbuen.
• Beregninger viser at der for alle scenarier er potentialer for at forbedre støjsituationen.
• Grøndalsruten etableres gennem projektområdet ligesom andre sti- og cykelforbindelser etableres eller opgraderes.
• Krydsningerne mellem Ndr. Fasanvej, Borups Allé og Bispeengbuen foreslås omlagt.
• Antallet af parkeringspladser i projektområdet reduceres, så der i fremtiden er 110 pladser.

Principper Genbrug & nedtagning

• Der er store miljømæssige potentialer i at genbruge hele eller dele af brobuen, men der skal gennemføres en screening for miljøfarlige stoffer samt regnes på LCA og økonomi for at validere dette.
• Genbrug kan ske ved at lade dele af brobuen stå tilbage, ved at bruge nedtagne og opskårne elementer eller ved at bruge nedknuste materialer. Sammenlagt vil det give parken en særlig karakter og identitet.

Principper Programmering, diversitet & tryghed

• Det foreslås at opdele rummet under buen i en række offentlige aktivitetsmatrikler, der kan udbydes til foreninger, borgere og aktører.
• Der tildeles brugsret til arealerne for kortere eller længere tid, på en måde der sikrer mangfoldighed, kontinuitet og synergi.
• Skal dette lykkes kræves en governancemodel, hvor kommunerne fx nedsætter en styregruppe, brugerråd og sekretariat.
• Byrummet indrettes med en blivende infrastruktur af toiletter, gøglerstik og byrumsmøbler. Dette kan suppleres med (midlertidige) pavilloner og inventar, der passer til delområdernes brug. Belysning understøtter aktiviteter og tryghed.

Principper Samtænkning med andre projekter

• Projektet bliver i dette afsnit vist i kontekst af tilslutning af åen til Lygte Å parken og Ågadeparken, Den Grønne Boulevard samt sløjfning af vej til genbrugsstationen.
• Der er på et principielt niveau undersøgt, om der er plads til at udvikle større idrætsanlæg i lokalområdet i forbindelse med idrætsmilliarden.

Høringsfrist d. 28. april.

Udkast til høringssvar:

Her er Nørrebro Lokaludvalgs kommentarer til det fremsendte materiale.

De økonomiske forudsætninger
Vi er generelt uforstående overfor de økonomiske beregninger som rådgiver er kommet med, og vi mener ikke at det er helt korrekte både i forhold til anlæg og drift. Fx bruger man store korrektionstillæg i anlægsbudgettet, som normalt bruges til meget komplicerede undervands-tunnelprojekter eller jernbaner. På driftssiden forudsætter man meget store driftsudgifter, men ingen besparelser på den eksisterende drift af området. Vi håber at forvaltningen, eller Rambøll der tidligere har lavet økonomiske beregninger for projektet, vil gå dem kritisk igennem og sikre at man har brugt de rigtige forudsætninger.

Forbindelser mellem bydelene
Bispeengen er et ’missing link’ i at lave en ny grøn superkile fra Damhussøen til Nørrebro Station, samt ind til Jagtvej og Fasanvej på Frederiksberg (s. 39). Vi er enige i den betragtning og ser et godt potentiale for at binde bydelene bedre sammen – det vil særligt fremme cyklismen. Motortrafikken på Bispeengbuen vil få en smule ringere fremkommelighed, som skal holdes op imod, at de bløde trafikanter vil få væsentligt bedre fremkommelighed.

Mere vand
Rådgiver anerkender, at de valgte løsninger til at føre åen op til overfladen, måske ikke på sigt er de optimale og at rammerne kan ændre sig (f.eks. ved at Lersøkilden kobles på eller der etableres rensning, så mere regnvand kan tilføres systemet). Det er vi enige i og vi ønsker at forvaltningen arbejder videre med at oppumpe vand fra Lygte Å mere regelmæssigt, efterhånden som der kommer mere ferskvand og der evt. etableres rensningsanlæg langs Ladegårdsåen.

Vi finder det kritisabelt, at forvaltningen ikke har set mere på sammenhæng til Lygte Å og Ågadeparken, selv om de politiske udvalg besluttede det ved den seneste beslutning. Selv om rådgiverteamet er bundet af et projektområde, så mener vi godt forvaltningen kan arbejde med det.

Desværre for afgrænsningen af projektet negative konsekvenser, da der nu foreslås etableret vandreservoirer i den smalle del af Bispeengen i stedet for det naturlige sted i Ågadeparken, hvor der er meget plads og hvor der i forvejen skal være et regnvandsanlæg og måske rensning inden vandets videre færd ind mod Søerne. Nørrebro Lokaludvalg mener at man nu må tage konsekvensen af dette og beslutte, at Ågadeparken og Lygte Å-parken, for så vidt angår åen, fremover skal være en del af projektet (bilag 1).

Der er store fordele ved at indtænke Ågadeparken, bl.a. at:

• man undgår et meget uhensigtsmæssigt reservoir-bassin i den smalleste del af Bispeengparken. Dette bassin eller sø er der meget bedre plads til i Ågadeparken.
• der er mulige synergier med et kommende rensningsanlæg langs Ladegårdsåen, som også vil kunne tilvejebringe langt større mængder af renset vand.
• det er den sidste rest af selve Ladegårdsåen, der er i denne park. Det bør man gøre opmærksom på. Kulturhistorien betyder noget og der hvor den er oplagt bør den nævnes.

Å-strækket er med i Kommuneplanen og den helt nye Strategi for biodiversitetsstrategi, som har strækket med fra Lygte Å-parken til Søerne. Det bør tilsige, at disse stræk af åen nu indgår i projektområdet. Ligeledes bør forvaltningen bemyndiges til, at den yderste strækning af Ågade kan indgå i projektet, da det er vigtigt at optimere vejforløbet ved overgangen fra den resterende Bispeenbue til Ågade (s. 52). Projektområdet bør tilpasses nu, da de valgte løsninger inden for projektområdet ellers kan give en kaskadeeffekt af dårlige løsninger i projektet, som vil blive stadig sværere og dyrere at rette op på i senere faser.

Vi vedhæfter Miljøpunktets notat om optimering af forbindelsen mellem Bispeengbuen og Ågade (bilag 2).

Kommentarer til teksten
s. 41: Der peges i rapporten på potentiale for mere parkering, hvis dette måtte blive nødvendigt. Det blev til kvarterpanel foreslået, at hvis der skal opretholdes mere parkering, så bør det være under de laveste dele af Bispeengbuen i enderne. De har meget begrænset brugsværdi til andet og ligger op ad vejene i området (Fasanvej og Borups Allé).

s. 53: Man bør overveje at lade halvdelen af masterne stå og fjerne den anden halvdel, i stedet for at investere i helt nye lysmaster. Det bør være muligt med lavere hastighed på vejen, som det er besluttet.

s. 55. Det er fornuftigt at det er en forudsætning, at ingen får mere støj. Men vi ser gerne at støjgenerne reduceres yderligere. Scenarie 2b virker som et fornuftigt scenarie, hvor der sker en stor aflastning, men vi vil tage endeligt stilling til dette, når vi ser det fulde beregninger fra Vejdirektoratet, som må formodes at skulle stå for støjværn på den tilbageværende Bispeengbue.

Tidsplanen

Til sidst vil vi anføre, at tidsplanen ser meget langsom ud. Københavns Kommune har foreslået, myndighedsbehandlet og igangsat langt større projekter end dette på ganske få år. Derfor er det svært at forstå, at dette projekt skal tage så lang tid at forberede. Vi vil derfor anbefale, at dette projekt sættes i gang så hurtigt som muligt.   

Løsning

Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. intern høring af ideoplæg for omdannelse af Bispeengen, udarbejdet af Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.