Kommentarer til revideret forslag til lokalplan Hamletsgade
Indstilling
Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning om kommentarer til revideret forslag til lokalplan Hamletsgade.
Problemstilling
En bygherre ønsker at ombygge eksisterende bevaringsværdige bygninger og opføre ny bebyggelse ved Nannasgade og Hamletsgade. Projektet indeholder serviceerhverv og har en bebyggelsesprocent på ca. 185. Gældende lokalplan muliggør ikke omfanget af det ønskede nybyggeri, hvorfor det kræver en ny lokalplan. En startredegørelse blev vedtaget på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 18. september 2017 med anbefalinger om at bevare træer i videst muligt omfang, sikre arkitektoniske og kulturhistoriske bevaringsværdier, udvikle eksisterende byrum og forbindelser i området samt sikre, at blandingen af boliger og serviceerhverv opretholdes og at etablere parkering i konstruktion.
Lokalplanforslaget muliggør, at der kan indrettes serviceerhverv såsom restauranter og caféer i stueetagerne og mulighed for indretning af detailhandel langs Tagensvej. Der fastlægges fire grønne byrum med beplantning, nye opholdsmuligheder og med en offentlig forbindelse gennem området mellem Tagensvej og Nannasgade.
Der er registreret 56 træer inden for lokalplanområdet, der lever op til kriterierne for at kunne gøres bevaringsværdige i lokalplanen. Af dem foreslås 29 fastlagt som bevaringsværdige, mens 27 kan fældes. Derudover plantes 106 nye træer.
Nørrebro Lokaludvalg har i 2017 afgivet et intern høringssvar til det daværende udkast til lokalplan.
Løsning
Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning om kommentarer til revideret forslag til lokalplan Hamletsgade.
Beslutning
Lokaludvalget drøftede og træf beslutning om kommentarer til revideret forslag til lokalplan Hamletsgade.
Der blev stillet tre forslag der var afstemning om: tilføjelse om for høj bebyggelsesprocent, modstand mod byggeri midt på grunden og tilføjelse om at udseendet ikke harmonerer med de omkringliggende bygninger.
Afstemning om tilføjelse om for høj bebyggelsesprocent.
For stemte: Anna-Carina Josefsen, Erik Brandt, Jens Villadsen, Jonathan Ries, Mirka Mozer, Trine Hansen og Troels Glismann.
Imod stemte: Bjarke Kværnø, Casper Albrechtsen, Christina Bramsen, Gunnar Degnbol, Ibrahim Ziyani, Jacob Billesbølle, Jesper Langebæk, Joanne Bywater, Kim Christensen, Lene Enggaard, Line Holm, Mogens Petersen, Tobias Gregory, og Sofie Hafström.
Undlod at stemme: Kasper Bech og Rasmus Grønborg.
Forslaget blev nedstemt.
Afstemning om modstand mod byggeri midt på grunden.
For stemte: Anna-Carine Josefsen, Christina Bramsen, Erik Brandt, Gunnar Degnbol, Jens Villadsen, Jesper Langebæk, Jonathan Ries, Line Holm, Mirka Mozer, Mogens Petersen, Tobias Gregory, Trine Hansen, Troels Glismann, Rasmus Grønborg og Sofie Hafström.
Imod stemte: Bjarke Kværnø, Casper Albrechtsen, Ibrahim Ziyani, Jacob Billesbølle, Joanne Bywater og Lene Enggaard.
Undlod at stemme: Kasper Bech og Kim Christensen.
Forslaget blev vedtaget
Afstemning om tilføjelse om at udseendet ikke harmonerer med de omkring liggende bygninger.
For stemte: Casper Albrechtsen, Christina Bramsen, Erik Brandt, Gunnar Degnbol, Jens Villadsen, Jesper Langebæk, Jonathan Ries, Mirka Mozer, Tobias Gregory, Troels Glismann og Sofie Nielsen.
Imod stemte: Jacob Billesbølle og Joanne Bywater.
Undlod at stemme: Anna-Carina Josefsen, Bjarke Kværnø, Ibrahim Ziyani, Kasper Bech, Kim Christensen, Lene Enggaard, Line Holm, Mogens Petersen, Trine Hansen og Rasmus Grønborg.
Forslaget blev vedtaget.
Protokolbemærkning fra Bjarke Kværnø, Joanne Bywater, Jacob Billesbølle og Casper Albrechtsen: ”Vi ser ikke noget problem i bygningshøjden. Vi ser heller intet problem i infill bygningen, men ser positivt på der bevares flest muligt gamle træer og plantes flere nye træer.”