Høring: Revision af indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Indstilling
Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. høring om Revision af indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo udarbejdet af Byrums-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.
Problemstilling
Kæmpe-Bjørneklo er en invasiv og uønsket plante, fordi den ødelægger det naturlige plante- og dyreliv, og fordi saften fra planten er giftig for mennesker. Planten har en meget aggressiv vækst, da den i Danmark ikke har nogen naturlige fjender, som hæmmer dens udbredelse. Indsatsplanen skal sikre, at Kæmpe-Bjørnekloen ikke ødelægger vores natur og udgør en sundhedsrisiko for mennesker.
Den nuværende indsatsplan fra 2008 udløb med udgangen af 2018. Uden en indsatsplan kan Københavns Kommune ikke pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der findes Kæmpe-Bjørneklo, at bekæmpe den. Desuden har kommunen fået ny viden om effektiv bekæmpelse, og bekendtgørelsen om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo er blevet ændret. Bekendtgørelsen giver kommunerne hjemmel til at lave indsatsplaner for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.
Høringsfrist: 6. marts.
Udkast til høringssvar:
Nørrebro Lokaludvalg ser bekæmpelsen af Bjørneklo som en meget vigtig indsats for at sikre vores grønne områder i byen.
Vi har ikke egentlige kommentarer til indsatsplanen, dog kunne det være en god ide at sætte et skilt op ved de indhegninger, hvor bekæmpelsen af Bjørneklo sker med nedgræsning af dyr, med en oplysende tekst om, hvorfor området er indhegnet (i det omfang det ikke allerede sker).
Løsning
Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. høring om Revision af indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo udarbejdet af Byrums-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.
Beslutning
Lokaludvalget godkendte udkast til høringssvar vedr. høring om Revision af indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo udarbejdet af Byrums-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.