Mødedato: 27.02.2019, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Høring: Københavns Kommunes nye ældrepolitik for 2019-2022

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg

  1. at Lokaludvalget bemyndiger Social-, Sundheds- og Integrationsarbejdsgruppen til at skrive et høringssvar vedr. Københavns Kommunes nye ældrepolitik for 2019-2022

Problemstilling

Københavns Kommunes skal have ny ældrepolitik gældende for 2019-2022.

Den nye ældrepolitik vil bygge på de tre værdier: Frihed, Tryghed og Fællesskaber.

Ideen er at politikken skal favne alle ældre københavnere – både dem, der har behov for meget støtte og pleje fra kommunen, og dem, som klarer hverdagen uden hjælp. Men ældrepolitikken handler også om at skabe fællesskaber, som skal være med til at skabe rammerne for det gode ældreliv i København.

I efteråret 2018, da arbejdet med at formulere den nye ældrepolitik startede, inviterede Sundheds- og Omsorgsforvaltningen alle interesserede borgere til borgermøder.

I alt blev der afholdt seks borgermøder – fem lokale møder og et stort åbent møde på Rådhuset. Borgernes input på møderne har indgået i udarbejdelsen af den nye ældrepolitik.

Arbejdsgruppe har planer om at kontakte de lokale aktivitetscentre, ældreforeninger og plejehjem og få deres ønsker med i høringssvaret.

Høringsfrist: 17. marts.

Løsning

Lokaludvalget bemyndiger Social-, Sundheds- og Integrationsarbejdsgruppen til at skrive et høringssvar vedr. Københavns Kommunes nye ældrepolitik for 2019-2022

 

Beslutning

Lokaludvalget bemyndigede Social-, Sundheds- og Integrationsarbejdsgruppen til at skrive et høringssvar vedr. Københavns Kommunes nye ældrepolitik for 2019-2022.

Til top